Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 To mennesker vågner 90 år før planlagt på et rumskib, og meningsløsheden står frem i ”Passengers”. Indtil de fatter interesse for hinanden, og Jennifer Lawrence spiller en vis legemsdel ud af buksedragten. Foto: UIP
 Chris Pratt (t.h.) er både sjov og eftertænksom som mekanikeren Jim, der vågner alt for tidligt på vej mod en ny planet, og han drukner sine sorger hos robotbartenderen Arthur (t.v.). Foto: UIP
 ”Passengers” er en film med masser af ny teknologi, men det er skuespillet, der gør den interessant. Foto: UIP
 To mennesker vågner 90 år før planlagt på et rumskib, og meningsløsheden står frem i ”Passengers”. Indtil de fatter interesse for hinanden, og Jennifer Lawrence spiller en vis legemsdel ud af buksedragten. Foto: UIP

Filmanmeldelse: Store følelser i spil i det ydre rum

Publiceret: 25.12.2016 11:45
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Casper Hindse

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
Der er skuespillere, der kan alt det, de skal. Og så er der skuespillere, som kan meget mere end det. Daniel Day-Lewis, Meryl Streep eller endnu længere tilbage Marlon Brando hører for eksempel til i sidstnævnte kategori. Og det gør Jennifer Lawrence (”Silver Linings Playbook” og ”The Hunger Games”) også. Det mærker man tydeligt, da hun dukker op i ”Passengers” efter godt og vel en halv time.

Indtil da har én af de skuespillere, der kan alt det, han skal, rendt rundt alene i verdensrummet. Chris Pratt (”Hende” og ”Jurassic World”) spiller mekanikeren Jim, som vågner 90 år for tidligt på et rumskib med flere tusinde passagerer på vej mod en ny planet. Besætning og gæster ligger forsvarligt tillukkede i hver deres boks og venter på at blive genoplivet, inden rumskibet lander i den nye verden, hvor alt kan opdyrkes på ny. Men Jim er altså 90 år for tidligt på den på grund af en maskinel fejl, og efter længere tids overvejelse kortslutter han kvinden Auroras boks, så han kan få lidt selskab.

Og så er det, at Jennifer Lawrence indtager filmen i form af forfatteren Aurora, og pludselig er der et helt andet bid over fortællingen. De to udforsker rumskibet sammen, mens Jim holder det hemmeligt, at han er skyld i Auroras tidlige opvågning. Og ja, det fører selvfølgelig til først et venskab, siden til dates på alle rumskibsrestauranterne og selvfølgelig også til en portion Hollywood-tildækket sex med verdensrummet i baggrunden.

Men dette kan naturligvis ikke kun gå godt. De første 30 minutter med Chris Pratt er rimelige, den næste halve time med morsomheder og dating er formidabelt velspillede og charmerende, men tredje etape af ”Passengers” bliver mere ufokuseret, og her er det faktisk kun Jennifer Lawrence, der kan følge med.

Lawrence styrer
Alle de frustrerende følelser ved at være blevet snydt af det eneste andet vågne menneske står lige ud igennem øjne og næse på skuespillerinden, og man fornemmer, at det er hende, der skal bære filmen videre sammen med de fine billeder.

Og det gør Lawrence da også. Det er nemlig, som om Chris Pratt og instruktør Morten Tyldum (”The Imitation Game”) simpelthen lader hende styre filmen i den fjerde og sidste del, hvor det viser sig, at der kommer flere og flere tekniske problemer med rumskibet, som skal fikses via samarbejde og tillid.

Naturligvis bliver sådan en fortælling alt for stereotyp, når man så tydeligt kan dele den op i fire cirka lige store etaper, men ikke desto mindre er ”Passengers” veleksekveret. Man både smiler, griner, gyser og røres (næsten) en smule. Havde det ikke været for Jennifer Lawrence, havde man kun grinet, smilet og gloet lidt på billederne - men så er det jo forbandet heldigt, at hun er med.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier