Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Arkivfoto
 Arkivfoto

SAS lukker for lounge-adgang i Billund og Aalborg

Publiceret: 22.12.2016 06:16
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Ritzau

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
SAS lukker i det nye år for adgang til en række lounger og fast track mod at opgradere andre steder.

Rejsende med SAS Plus-billetter må indstille sig på, at de fremover ikke får adgang til nær den samme service i visse lufthavne, som de har været vant til.

Luftfartsselskabet lukker nemlig i begyndelsen af næste år for adgang til en række tredjeparts-lounger og såkaldt fast track-adgang i udvalgte lufthavne.

Det betyder blandt andet, at man ikke længere har adgang til loungen i lufthavnene i Aalborg og Billund.

- For pendlernes vedkommende ved vi, at tid, smidighed og fleksibilitet er vigtigst.

- Mange af vores pendlere og transferpassagerer benytter primært loungen i København.

- Til gengæld sætter de pris på at kunne komme hurtigt igennem lufthavnen, og derfor holder vi fast i fast track i både Billund og Aalborg, siger Mariam Skovfoged, der er pressechef for SAS i Danmark.

I alt lukkes der for adgang til tredjepartslounger i mere end 40 lufthavne, herunder Budapest, Rom, Dublin, Manchester og Prag.

SAS Plus- og Business-kunder har dog stadig mulighed for at slå benene op og slappe af i selskabets egne lounger og de øvrige i Star Alliance-netværket.

De kan i øvrigt se frem til opgraderinger af nogle af de mest benyttede SAS-lounger verden over.

- Vi opgraderer og investerer i vores egne lounger i Stockholm, Oslo, Paris, New York og Chicago.

- På den måde forventer vi, at langt flere passagerer oplever en forbedret service end dem, der måtte blive berørt negativt af ændringerne.

- Og så er det vigtigt at huske på, at der stadig er adgang til over 1000 lounger på verdensplan, siger Mariam Skovfoged.

/ritzau/





Seneste web-tv


    Seneste gallerier