Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Rigtig mange sejlere dukkede op til byrådsmødet. Foto: Mette Mørk
 Inden byrådsmødet ville Venstre ikke endeligt melde ud, hvordan partiet stillede sig til at sende rammelokalplanen i høring. Venstre ville gerne have haft friholdt hele det areal, som søsports­klubberne i dag bruger til vinteropbevaring af både, men det ville flertallet ikke gå med til. Viceborgmester Martin Ravn og de øvrige Venstre-medlemmer endte dog med at stemme for at sende planen i høring. Foto: Mette Mørk
 Rigtig mange sejlere dukkede op til byrådsmødet. Foto: Mette Mørk

Bølgerne gik højt i debat om Nordhavnen

Publiceret: 14.12.2016 11:29
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Rikke Schjøtz jensen
Med over 100 tilhørere i salen og en skarp dialog i de lokale medier den seneste uges tid var der lagt op til en spændende debat, da Horsens Byråd i aftes skulle beslutte, om det rammelokalplanforslag, som dækker hele Nordhavnen i Horsens, skulle sendes i offentlig høring.

Som allerede udmeldt inden byrådsmødet var Venstre modstander af den del af planen, som handler om delområde 9, der i dag primært bruges af sejl- og bådeklubberne på lystbådehavnen.

- Det er interessant, at vi med midtbystrategien (som også blev behandlet på aftenens møde, red.) roser, at der har været 450 personer involveret, men at man i det her tilfælde ikke er interesseret i at lytte til borgerne. Sådan er politik så forunderlig, konstaterede viceborgmester Martin Ravn (V) i starten af debatten.

Venstre har været med
Ole Pilgaard Andersen (DF), formand for teknik- og miljøudvalget, var utilfreds med at blive skudt i skoene, at der ikke bliver lyttet til borgerne.

- Jeg er ikke blevet spurgt om et møde, men hvis jeg var, ville jeg have stillet op. Vi vil gerne lytte og tage dialogen, slog Ole Pilgaard Andersen fast og skød tilbage på Venstre.

- Vi vil gerne forbedre hele området, men jeg kan ikke forstå, at Venstre kommer med et forslag om en dyr parkeringsplint ind midt i området. Det er træls at diskutere det nu, når Venstre har været involveret i hele forløbet, sagde Ole Pilgaard Andersen.

Jørgen Korshøj (V) svarede igen:

- Det skal være en havn for alle. Vi har kun den ene havn og derfor kun én chance. Det er bare derfor, vi beder om, at vi tænker os om, sagde han.

Lavere byggeri
Efter en debat på godt to timer besluttede et enigt byråd at sende rammelokalplanen i otte ugers offentlig høring.

Martin Ravn tog allerede nu forbehold for den endelige vedtagelse med henvisning til to punkter, som Venstre ikke vil gå med til.

Det drejer sig foruden pladsen til søsporten om et boligbyggeri ved Langelinie, som ifølge planen kan bygges i op til seks etager mod det nuværende på tre etager.

- Vi tiltræder at sende planen i høring, så vi kan få dialogen med borgerne, men hvis vi skal stemme for planen endeligt, skal højden på byggeriet ved Langelinie begrænses, og der skal findes nogle kreative løsninger for sejlklubben og de andre brugere, så de er sikret nok plads til deres aktiviteter, fastslog Martin Ravn.

Fra en bred kant var der enighed om, at der skal arbejdes for at finde løsninger, som tilgodeser alle.

- Jeg vil gerne garantere, at vi vil gøre vores bedste for at involvere borgerne. Men det er min opgave at træffe en beslutning, som vi lægger frem her. Høringsfasen er for alle - ikke kun sejlsporten, sagde borgmester Peter Sørensen.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier