Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Thomas Andersen var butikschef i Max Puls og Max Bike på Strandkærvej, som nu er lukket. Fra konkursboet købte han de to domæner, så de kan fortsætte som web-butikker, og samtidig åbner han en ny fysisk butik på Vejlevej, hvor det fortrinsvis er cykler, cykeltøj og -udstyr i sortiment.foto: Lars Juul
 Thomas Andersen var butikschef i Max Puls og Max Bike på Strandkærvej, som nu er lukket. Fra konkursboet købte han de to domæner, så de kan fortsætte som web-butikker, og samtidig åbner han en ny fysisk butik på Vejlevej, hvor det fortrinsvis er cykler, cykeltøj og -udstyr i sortiment.foto: Lars Juul

Kendt løbe- og cykelforretning konkurs - chef åbner på ny adresse

Publiceret: 07.12.2016 14:20
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
Sportsforretningerne Max Puls og Max Bike på Strandkærvej i Horsens er lukket.

Selskabet bag begge forretninger - plus seks tilknyttede online-forretninger - blev 22. november erklæret konkurs af skifteretten i Horsens.

Til gengæld har butikschef Thomas Andersen i et nystiftet selskab købt domænerne til de to forretninger Max Puls og Max Bike.

”Same stuff - just new owner” (samme ting - bare ny ejer), står der lige nu på de to hjemmesider.

- Begge fortsætter som online-forretninger, og samtidig åbner vi en ny fysisk butik med cykler og cykel-udstyr, siger Thomas Andersen, som har genansat størstedelen af personalet - 11 mand - fra den konkursramte forretning på Strandkærvej.

Det gamle Lauge Jensen
Sport Actives er navnet på den nye forretning, som snart åbner på Vejlevej 154-156, hvor Lauge Jensen Motorcykler senest havde til huse.

- Jeg tør ikke helt sige, hvornår vi åbner. Vi skal lige være 100 pct. klar, men der går ikke mange dage, siger Thomas Andersen, som har overtaget lejemålet, og både han og personalet er i fuld gang med at få butikken op at stå.

Sport Actives vil i butikken fortrinsvis koncentrere sig om cykelsporten, men vil online også sælge udstyr til sportsgrenene løb, svømning og crossfit.

- Det er de kerneområder, vi er specialister i, så dem holder vi os til. Sådan noget som f.eks. ski- og ketcher-sport er der andre, der er bedre til, så det lader vi andre om, siger Thomas Andersen.

Den 29-årige indehaver har desuden planer om at holde temadage og kurser i de nye rammer på Vejlevej.

- Det kan være et kursus i at reparere cykler eller komme sig over løbeskader. Eller temadage om at passe på sig selv i trafikken med hjælp fra f.eks. lys, tøj og reflekser, forklarer han.

Ikke bare job
Thomas Andersen var ansat i det gamle Max Puls og Max Bike i ca. to et halvt år - det seneste års tid som butikschef.

Han glæder sig over, at han fik mulighed for at føre en del af foretagendet videre.

- Vi havde fået oparbejdet en god kundekreds, og der var altid god stemning i butikken. Jeg håber, at vi nu kan føre det videre til glæde for både kunderne og personalet, siger han.

- Jeg er selvfølgelig også glad for at kunne genansætte en stor del af det personale, der ellers var sagt op i forbindelse med konkursen. Det er gået meget stærkt, og det har selvfølgelig været en følelsesmæssig rutsjetur, men nu er der en dejlig positiv og smittende energi. For personalet her er det ikke bare et job, men også en hobby. Det er næsten vores liv, så det er virkelig rart at kunne bevare en arbejdsplads med så godt et sammenhold, siger den ny indehaver.

Han venter lige nu på, at Nets får behandlet en ansøgning, så de to online-butikker bliver klar til at tage imod betaling. Så snart de er det, går de igen i luften, siger han.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier