Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Det har ikke været svært for varehuschef Martin Enevoldsen at få besat de ca. 15 vagter, der skal til at holde Bilka-varehuset oppe i omdrejninger om natten. Der er i forvejen en række løntillæg om aftenen og i weekender, og man har derudover valgt at give medarbejderne et ekstra tillæg om natten. - Jeg vil ikke oplyse, hvor meget det præcist drejer sig om, men jeg vil gerne sige, at det er ganske attraktivt. Er man ung studerende, er det en fordel, hvis man kan tjene det samme på en enkelt nattevagt, som man normalt ville tjene på tre eftermiddagsvagter, siger Martin Enevoldsen. Han har kun oplevet positive tilbagemeldinger fra sit personale, mens kunderne udviser mere skepsis over for konceptet med døgnåbent. Foto: Michael Svenningsen
 Der kommer i forvejen varer - gerne otte til 10 lastbiler - fra bl.a. Arla og Danish Crown i de tidlige morgentimer, så det er helt normalt med aktivitet på ramperne, før solen står op. - I den her periode har vi dog måttet bede om at få varer leveret to timer tidligere, så det passer ind i det ændrede flow, hvor der fyldes op døgnet rundt, forklarer varehuschef Martin Enevoldsen. Foto: Michael Svenningsen
 21-årige Stine Kristoffersen læser jura på universitet i Aarhus. I dag skal hun møde kl. 14, så hun når at få syv timers søvn efter sin nattevagt, hvor hun fylder varer op i kolonialafdelingen. - Min vagt er fra kl. 22 til kl. seks, så det passer fint ind i min dag, når jeg samtidig kan nå at sove og forberede mig, siger hun. Ingen under 18 år arbejder om natten, og det samme gælder praktikanter, elever og fleksjobbere. Foto: Michael Svenningsen
 Der er hele tiden to vagter på plads ved indgangen og rundt i butikken om natten. Særligt for medarbejdernes skyld, så de føler sig sikre. Af samme grund er enkelte døre låst. Foto: Michael Svenningsen
 Afdelingsleder Diego Rast fra slagter- og kølafdelingen har været ansat i Bilka i Horsens siden åbningen for 15 år siden. Med en datter på fire måneder passer det ham fint at komme hjem tidligt om morgenen, da hun så netop er vågnet. - Jeg kommer jo hjem til verdens dejligste smil, siger han og understreger - også med et morgenfrisk smil, at den ekstra løn for natarbejdet går direkte til hustruen.
 En af de tre kunder, Folkebladet mødte mellem kl. tre og kl. fire i nat, var Henrik Bregenov fra Horsens. Han fik fri fra sit job i terminalen hos DSV kl. 3.45, så han sparede en indkøbstur i eftermiddag ved at lægge vejen forbi Bilka nu. - Så er det hele overstået, før jeg går i seng. Jeg havde hørt om det her, så derfor bestemte jeg mig for at kigge ind. Det kan ikke være nogen overskudsforretning, sagde han, Foto: Michael Svenningsen
 Det har ikke været svært for varehuschef Martin Enevoldsen at få besat de ca. 15 vagter, der skal til at holde Bilka-varehuset oppe i omdrejninger om natten. Der er i forvejen en række løntillæg om aftenen og i weekender, og man har derudover valgt at give medarbejderne et ekstra tillæg om natten. - Jeg vil ikke oplyse, hvor meget det præcist drejer sig om, men jeg vil gerne sige, at det er ganske attraktivt. Er man ung studerende, er det en fordel, hvis man kan tjene det samme på en enkelt nattevagt, som man normalt ville tjene på tre eftermiddagsvagter, siger Martin Enevoldsen. Han har kun oplevet positive tilbagemeldinger fra sit personale, mens kunderne udviser mere skepsis over for konceptet med døgnåbent. Foto: Michael Svenningsen

På indkøb i ingenmandsland

Publiceret: 07.12.2016 19:22
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Det er ikke kunderne, der fylder på gangene, når man handler i Bilka om natten. Folkebladet lagde vejen forbi varehuset kl. tre.

Det er ikke svært at finde en plads tæt ved døren til Bilka, når man glider ind på parkeringspladsen kl. tre om natten.

Og indenfor har man stort set de 7000 kvm butiksareal for sig selv, der er tid og ro til at tænke sig om, og der er næsten med garanti ingen kø ved kassen.

Siden 25. november har Bilka i Horsens ligesom de øvrige 16 varehuse i landet holdt åbent døgnet rundt for at teste, om det er noget, kunderne tager til sig.

- Fleksibilitet er nøgleordet, når man har et varehus i dag. Vi skal tilpasse os samfundets udvikling, og da mange arbejder om natten og på skæve tidspunkter, er det oplagt, at vi åbner dørene og byder dem indenfor. Desuden forventer mange kunder ens vilkår, hvad enten de handler på nettet eller i en fysisk butik, siger varehuschef Martin Enevoldsen, mens han viser rundt og fortæller, hvad der ligger til grund for den månedlange døgnåbent.

Her er kun tre kunder i den time, vi er på besøg, mens de 15 ansatte har travlt med at passe hver sin tjans.

Travlt på den gode måde, vel at mærke. De har tid til at tage den med ro og sikre, at arbejdet bliver gjort ordentligt, da det er det eneste, de skal klare lige nu og her.

- Kommer der en kunde og beder om hjælp, er det selvfølgelig førsteprioritet, men noget af det smarte ved at have folk på arbejde om natten er, at vi bruger tiden her på at fylde varer på hylderne, gøre rent og få butikken til at tage sig bedst muligt ud, når kunderne for alvor begynder at komme ved otte-tiden. På den måde er der tid og overskud til at yde den service, kunderne forventer at få herinde, siger Martin Enevoldsen.

Kan det betale sig?
Han bliver mødt af en vis skepsis fra kunder, som har svært ved at se, hvordan det kan betale sig at holde åbent om natten, for den slags koster jo i varme og elektricitet.

- Det gør det selvfølgelig, men udgiften er minimal i forhold til den natbelysning og så videre, vi normalt har. Med det, vi får ud i den anden ende, kan det hele netop betale sig, og så koster det i øvrigt også penge, hver gang man skal starte det hele op om morgenen.

På samme måde er der penge at spare hos de leverandører, hvis lastbiler kommer nemmere frem ad bl.a. E45 i nattemørket.

Alt kan lade sig gøre
Kiosken, bistroen, bageren, slagteren og havecentret er ikke betjent om natten, men det betyder ikke, at man ikke kan få varer fra de afdelinger.

- Skal kunden have en pose muld eller en pakke cigaretter, skal vi nok hente det til ham, siger varehuschefen, som forleden såmænd havde et ægtepar, der købte et fladskærms-tv. Altså, midt om natten.

I brødafdelingen sørger bagersvend Thomas Nielsen for at varme ovnene op og gøre dej klar, til når kollegerne møder ind om lidt, og ved pappresseren på lageret er Stine Kristoffersen i gang med at klemme de kasser, hun netop har tømt for varer i kolonialen.

Det er kasser, som kunderne nu slipper for at se på inde i butikken, hvor de fleste vel har oplevet, hvordan sådanne kan være i vejen, når de står på en palle midt på gangen.

Tilbage i butikken møder vi Diego Rast, der har tid til en snak, mens han fordeler frosne, norske laks á 700 gram i en køledisk.

Den sidste medarbejder, vi møder, er én af vagterne ved udgangen, som er blevet instrueret i at hjælpe til ved scan selv-kasserne, som kunderne helst skal bruge om natten.

Bilka holder lukket 24. til 26. december, mens nøglen drejes om kl. 15 nytårsaften.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier