Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Christian Enoch foran det kranie, der bliver logoet for Bobs Barbecue, der åbner 12. november. Foto: Claus Sonne
 Christian Enoch foran det kranie, der bliver logoet for Bobs Barbecue, der åbner 12. november. Foto: Claus Sonne

Bobs Barbecue rykker ind i cykelcafé

Publiceret: 05.11.2016 16:02
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Claus Sonne
Lørdag 12. november får Adelgade et nyt spisested med navnet Bobs Barbecue, der får til huse i Oil Life Gear Café.

Bag Bobs Barbecue står folkene bag Restaurant Sørens, der holder til i nabobygningen og også hidtil har drevet cafeen i Oil Life Gear Café.

Christian Enoch, bestyrer af Restaurant Sørens, er spændt, men rolig i forhold til det nye projekt.

- Vi har lært en hel masse i det år, vi har drevet Sørens. I forhold til det nye sted var planen i første omgang at lave noget takeaway, men vi valgte også at lave et spisested, der får åbent torsdag-søndag. Takeaway-delen kommer på lidt senere, forklarer han.

Rent logistisk får de to spisesteder samme køkken, og maden skal ikke bæres ind via gaden, da de to butikker er forbundet i bagbutikken.

Teamet i Bobs Barbecue bliver ikke overraskende et barbecue-køkken med 10 forskellig slags kød samt fire á la carte retter. En af disse bliver en tomahawk steak på 1,5 kg.

- Og den må godt deles, smiler Christian Enoch og fortæller om saucer og kartofler som tilbehør.

- Jeg mener, at vi rammer noget, som man ikke kan få i Skanderborg. Vi har fokus på familierne, og der vil blive noget underholdning til de mindste, lyder det fra Christian Enoch.

Oil Life Gear Café rykker ud 7. november, så der er ikke ret lang tid til at indrette de nye lokaler. En ting, folkene bag Oil Life Gear Café ikke tager med, er et stort kranie, der hænger bag disken i den nuværende café. Det bliver nemlig logoet hos Bobs Barbecue.

Kasper Klostergaard, daglig bestyrer på Oil Life Gear Café, konstaterer, at man måske nok forvirrer kunderne lidt.

- Vi er på en måde kommet til at sidde lidt mellem to stole. Vi ville gerne lave en kombineret cykelbutik og café, men som det er nu, har vi ikke tilstrækkeligt med plads til at have det udvalg af cykler, som vi skal og gerne vil have. Omvendt har det vist sig, at nogle fravælger cafeen på grund af cykel-udstyret. Derfor skiller vi nu de to ting ad, siger bestyreren.

Flytter til Vroldvej
Så nu flyttes alle cykler og cykeldele til lokaler på Vroldvej, hvor Oil Life Gear Café i forvejen har sine lagerfasciliteter.

- Der er tale om en ret ny beslutning, så vi mangler at få helt styr på, hvad der skal ske. Lokalerne på Vroldvej er ikke i en stand, der gør det muligt at åbne en cykelbutik, og i betragtning af, at det også er lavsæson for cykling i de kommende måneder, skal vi nok hen til foråret, før vi er klar med den nye cykelbutik, fortæller Kasper Klostergaard og ærgrer sig lidt.

- Vi må bare erkende, at konceptet ikke ramte helt der, hvor det var meningen, siger han.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier