Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Det går godt for Norwegian for tiden på både indtjeningen og omsætningen. Arkivfoto
 Det går godt for Norwegian for tiden på både indtjeningen og omsætningen. Arkivfoto

Norwegian flyver højt med rekordoverskud

Publiceret: 20.10.2016 13:30
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Ritzau

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
Det norske luftfartsselskab Norwegian fortsætter dette års tendens med at øge indtjening og omsætning kvartal efter kvartal.

Norwegian, der er den største konkurrent til SAS i Skandinavien og har vokset sig stor på at sælge lavprisbilletter, fik i tredje kvartal et overskud på 993 millioner norske kroner.

- Jeg er utroligt glad for at kunne præsentere Norwegians bedste resultat nogensinde og taknemmelig over, at vores loyale kunder fortsætter med at flyve med os, skriver administrerende direktør Bjørn Kjos i regnskabet.

Overskuddet var et resultat af faldende brændstofpriser, der gjorde, at man kunne klemme mere overskud ud af de 8,6 milliarder norske kroner, der kom ind i kassen i form af omsætning.

Og så var Norwegian fortsat i stand til at få fyldt de fleste af sæderne i sine fly. Tomme sæder koster på bundlinjen, og derfor er den såkaldte belægningsgrad vigtig for indtjeningen.

- Tredje kvartal skal også være et rekordkvartal for Norwegian. Det er her, gæsterne skal på sommerferie, så det er flyselskabernes festkvartal. Men det sagt, så er det et pænt regnskab, siger luftfartsanalytiker hos Sydbank Jacob Pedersen.

Forventer fortsat vækst
Norwegian forventer, at selskabet vil fortsætte med at vokse markant. Senest er flyselskabet begyndt at flyve langdistanceruter til eksempelvis USA, og det skal fortsætter.

For hele 2016 forventer Norwegian, at man vil udvide sin kapacitet med 16 procent, mens ambitionen for 2017 er ikke mindre end 30 procent.

- Norwegian har store ambitioner, og er ikke længere bare et nordisk selskab. Det er meget sigende, at de mest voksende ruter i kvartalet er spanske indenrigsruter.

- Selskabet har lagt fundamentet til at blive et paneuropæisk luftfartsselskab, siger Jacob Pedersen.

Det viser tallene. I tredje kvartal har spaniere forvist svenskere og danskere til tredje og fjerdepladsen over den nationalitet, der flyver mest med Norwegian.

/ritzau/





Seneste web-tv


    Seneste gallerier