Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 De to bygninger, der onsdag i sidste uge brød i brand i Vestergade, har i årevis fået lov til at forfalde. Branden har ikke gjort bygningerne kønnere, men det er svært for kommunen at gribe ind. Foto: Birgitte Avnesø
 De to bygninger, der onsdag i sidste uge brød i brand i Vestergade, har i årevis fået lov til at forfalde. Branden har ikke gjort bygningerne kønnere, men det er svært for kommunen at gribe ind. Foto: Birgitte Avnesø

Vestergades tomme, brændte og faldefærdige hus får lov til at stå - indtil videre

Publiceret: 03.10.2016 19:15
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
De to efterladte bygninger, Vestergade 10 og 12 i Horsens, er ikke just blevet kønnere efter den brand, der onsdag eftermiddag brød ud i begge huse på samme tid.

Bygningerne har i årevis fået lov til at forfalde, og med branden er der nu også sodskader på facaden.

Men selvom bygningerne skæmmer Vestergade, er det svært for Horsens Kommune at gribe ind, oplyser Ole Pilgaard Andersen (DF), formand for teknik- og miljøudvalget.

- I princippet er det jo ejerens bygning, indtil noget andet er bestemt. Vi kan ikke blande os i, om man vil nyopføre en bygning efter en brand, men hvis vi kan påvirke i den rigtige retning, gør vi det. Det er ikke et godt vartegn for Horsens Kommune, at vi har bygninger, der mere eller mindre forfalder, men pga. ejendomsretten, hvor folk selv bestemmer over deres ejendomme, har vi faktisk ikke så mange værktøjer, siger Ole Pilgaard Andersen.

Ingen kommentarer fra ejer
Han tilføjer, at kommunen kun kan gribe ind, hvis bygningen er til fare for andre eller f.eks. er i risiko for at styrte sammen. Det er næppe tilfældet for bygningerne i Vestergade.

Bygningerne ejes af Horsens Renovering ApS, der har adresse i Brædstrup.

Indehaver af firmaet er Erik Bech, og han ønsker ikke at uddybe sine planer med de to bygninger, der har stået tomme i adskillige år.

- Det har jeg ingen kommentarer til andet, end at planerne med bygningerne er de samme som før branden. Der foregår nogle forhandlinger med nogen, men det er mellem to parter; ikke noget, jeg vil fortælle om, lyder det kortfattet fra Erik Bech.

Påsat
Branden blev anmeldt onsdag kl. 13.59, og den opstod i begge huse på samme tid.

I det ene hus opstod branden på 1. sal og bredte sig ud gennem taget.

I den anden bygning begyndte branden i et køkken og i et tilstødende værelse.

Bygningerne bliver af og til brugt af hjemløse. Derfor sendte brandfolkene røgdykkere ind for at lede efter eventuelle personer. Der var dog ingen.

Sydøstjyllands Politi oplyste fredag, at det er overvejende sandsynligt, at branden er påsat, men at sagen er færdigefterforsket og stillet i bero.

- Brandårsagen er uvis. Vi kan ikke komme det nærmere, men der er mistanke om, at den er påsat, sagde politikommissær Morten Marnow.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier