Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Skanderborg Håndbolds formand Jens Christensen, der også er formand for Divisionsforeningen, har hørt rygterne om matchfixing-forsøg fra Skanderborgs side. - Men jeg kan klart afvise, at der har været tale om den slags fra vores side, siger han til BT i dag. arkivfoto: Søren E. Alwan
 Skanderborg Håndbolds formand Jens Christensen, der også er formand for Divisionsforeningen, har hørt rygterne om matchfixing-forsøg fra Skanderborgs side. - Men jeg kan klart afvise, at der har været tale om den slags fra vores side, siger han til BT i dag. arkivfoto: Søren E. Alwan

Anklage: Skanderborg ville købe sig til slutspil

Publiceret: 06.08.2014 07:47 | Senest opdateret: 06.08.2014 07:48
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Ritzau

Annonce

Klik her for at se samtlige annoncer

Klik på annoncen for forstørre den
- Det er alvorlige anklager, der i disse uger fyger mellem håndboldklubberne Skanderborg Håndbold, Sønderjyske og Bjerringbro-Silkeborg (BSV).

Kernen i anklagerne er - ifølge flere spillere fra Sønderjyskes trup - at Skanderborg forsøgte at købe sig til en sejr over Sønderjyske for at nå slutspillet i sidste sæson. Det skriver BT.

Sønderjyske-spillerne ønsker at være anonyme af frygt for mulige konsekvenser, og det præcise beløb kendes ikke. Dog lyder rygtet, at der skulle være tale om 15.000 kroner, hvis Sønderjyske, der allerede var sikret en plads i slutspillet, ville ”lægge sig ned”.

Skanderborg kunne før sidste kamp i grundspillet nå en sensationel plads i slutspillet, hvis holdet besejrede Sønderjyske, og rivalerne fra kriseramte BSV samtidig tabte til Skjern på hjemmebane.

Sønderjyske-truppen valgte ifølge BT’s oplysninger at afvise Skanderborgs forsøg på at betale for en sejr, men Danmarks Idrætsforbund (DIF) understreger, at man tager anklagerne seriøst, oplyser udviklingschef i DIF, Morten Mølholm.

- Det er meget alvorligt, hvis det er rigtigt, siger han til BT.

DIF undersøger lige nu lignende anklager i samme kamp. Angiveligt fik Sønderjyske 15.000 kroner for sin indsats i kampen mod Skanderborg, som sønderjyderne vandt 34-28. Pengene kom fra BSV-spillere.

Det kom frem i midten af juni. I alt 15.000 kroner blev overført til sønderjydernes bødekasse for at motivere spillerne til gøre alt for at vinde den sidste kamp i grundspillet mod Skanderborg. BSV var nemlig afhængig af en sønderjysk sejr for selv at snige sig i slutspillet.

Skanderborgs formand, Jens Christensen, erkender over for BT, at han kender til de nye rygter, men han afviser, at spillerne har gjort noget ulovligt.

Han frygter heller ikke, at DIF’s sag mod BSV og Sønderjyske vil sprede sig til Skanderborg.

- Jeg har ikke hørt noget fra DIF, og som formand både for Skanderborg og Divisionsforeningen ville det næsten være naturligt, at jeg havde hørt noget, hvis man mente, der var noget at undersøge, siger Jens Christensen til BT.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier

      Jobannoncer









      Jysk Fynske Medier

      Jysk Fynske Medier er en virksomhed dannet ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier. Det nye mediehus er landets tredjestørste med en budgetteret omsætning på 1,6 milliarder kroner og omkring 1325 medarbejdere. Koncernen udgiver 6 dagblade med et læsertal på en gennemsnitlig hverdag på 370.000 og på en gennemsnitlig søndag på 316.000. Hertil kommer 47 ugeaviser med et samlet oplag på mere end 1,1 millioner eksemplarer, ligesom koncernen ejer 3 lokalradioer med et gennemsnitligt ugentligt lyttertal på mere end 500.000. Hertil kommer en bred palet af digitale medier med mere end 1,2 million brugere og mere end 88 millioner sidevisninger. Endelig ejer Jysk Fynske Medier distributionsselskaber, et reklamebureau, et webbureau, grafiske virksomheder, trykkerier, filmselskaber og andre medierelaterede virksomheder.

      Adresse

      Horsens Folkeblad

      Søndergade 47

      DK-8700 Horsens

       

      Tlf: 76272000

      Fax: 75610797

       

      Kontakt os på e-mail

      Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Horsens Folkeblad. Horsens Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.

      Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Cookie- og Privatlivspolitik