Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Mobildækningen i Horsens er udmærket. Arkivfoto: Mathias Christensen/POLFOTO
 Mobildækningen i Horsens er udmærket. Arkivfoto: Mathias Christensen/POLFOTO

Mobil og bredbånd: Sådan er dækningen i Horsens

Publiceret: 26.04.2013 19:00
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Nikolaj Søndergaard
Har man en smartphone eller såkaldt mobilt bredbånd, er man enormt afhængig af, at 3G- eller 4G-dækningen fra ens udbyder er i orden.

En smartphone er nemlig ikke meget mere værd end en hver anden mobiltelefon, hvis man ikke kan gå på nettet og bruge den til at se Youtube-film, spille spil osv.

Men hvordan er dækningen fra de forskellige udbydere i Horsens? Det har sitet bredbaandsmatch.dk undersøgt.

For de fleste større selskaber gælder det, at dækningen i Horsens er ganske udmærket. Der er dog også svipsere. Om Telenors dækning skriver Bredbåndsmatch blandt andet:

- Telenor har problemer i flere dele af Horsens – en del steder har de rigtig fin dækning, men der er altså også mange områder, hvor dækningen er meget ringe.

Det bliver uddybet, at den dårlige dækning især gør sig gældende i området omkring Lunden og ned til fjorden. Også skovområderne i udkanten af byen oplever mangelfuld dækning.

TDC og Telia klarer sig bedre, og begge selskaber har både 3G og 4G-dækning i det meste af byen, selvom der også kan findes mindre gode forhold i byens yderkanter.

Udbyderen 3 har kun få steder virkelig høje hastigheder, men har en brugbar dækning i det meste af Horsens, skriver Bredbaandsmatch.dk.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier