SOSEScript: GetMainProfileInfo.js failed executing with the following error: Error on line 30 position 3: Either BOF or EOF is True, or the current record has been deleted. Requested operation requires a current record.

Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk

Rotterne kommer nu - sådan stopper du bæsterne

Publiceret: 07.10.2012 06:00
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Jakob Hedegaard-Høgh

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den

Efteråret er rottetid. Når kulden kommer, søger skadedyrene mod vores huse i jagten på mad og varme, og hvis du er uheldig at få krybene inden for dørene, kan de være svære at slippe af med. Her får du en håndfuld gode råd til, hvordan du kan sikre din bolig og tjekke, om du har fået ønsket besøg.

Sådan opdager du rotterne

De lugter: En skarp og ubehagelig stank af kloak.

Afføring: Rotternes efterladenskaber er cylinderformede, sorte og seks mm tykke rog op mod 17 mmm lange

De graver og gnaver: Rotter kan afsløre sig selv, når de graver huller i jorden, f.eks. nær husets fundament. Synkende fliser kan også være et tegn på, at rotter har undermineret belægningen.

Inde i huset kan de gnave huller i vægge og gulve. Hullerne behøver ikke være større end en to-krone.

De larmer: Pibe- og kradse-lyde i væggene og på loftet kan være rotter, der er flyttet ind.

Sådan kan du sikre dit hus

Det kræver kun små huller og sprækker for, at en rotte kan komme ind i din bolig. Du kan ifølge videnscentret Bolius bl.a. gøre følgende for at minimere risikoen for, at gnaverne kommer ind:

Placér et gitter på faldrørsudluftningen: Faldrørsudluftningen er et rør koblet til dit hus’ afløbsinstallation, som stikker op af taget og modvirker undertryk i afløbsinstallationen. Faldrørsudluftningen har direkte adgang til kloakken og er en af de hyppigste årsager til rotter i huset. Sikr dig derfor, at der sidder et lille gitter for enden af røret, så rotterne ikke kan komme op den vej. 

Klip bevoksning ved huset ned: Hække, klatreplanter, træer og lignende skal klippes ned, så de er mindst 70 cm fra tag og tagrende. Er de tættere på, kan rotterne klatre op ad buskadset og ind til huset.

Sæt hønsetråd i nedløbsrør: Rotterne kan klatre op på tagrende og tag gennem nedløbsrør og komme ind i huset via tagenden.

Fastgør afløbsriste i huset: Normalt er der en vandlås på alle afløb, som rotter kun sjældent vil gå igennem. Men i ældre huse kan vandlåsen mangle, og her er det en særlig god idé at sætte afløbsristene fast med skruer, så rotterne ikke kan skubbe dem op og komme ind i huset den vej. En rotte kan løfte 1,2 kilo på sin vej op.

Installér rottespærrer i afløbsrør: Hvis rotter gentagne gange kommer op igennem din vandlås, kan rottespærrer være den eneste løsning. Prisen er 2000-3000 kr.

Pas på med fuglefodring: Når du fodrer fugle, fodrer du lige så meget rotter.  aldrig fuglene på jorden.

Undgå rod ved huset: Rotter kan godt lide gemmesteder. Så undgå rod og byggematerialer særligt op ad huset.

Slip af med skadedyrene

Hvis du har mistanke om, at der er rotter i din bolig, har du pligt til at kontakte din kommune, som sender en skadedyrsbekæmper ud for at vurdere situationen.

Du kan også forsøge at fange rotterne i fælder, som du kan købe i byggemarkeder eller få ved kommunen. Du må ikke bruge gift - det er forbeholdt professionelle skadedyrsbekæmpere.



Seneste web-tv


    Seneste gallerier








      SOSEScript: GetMainProfileInfo.js failed executing with the following error: Error on line 30 position 3: Either BOF or EOF is True, or the current record has been deleted. Requested operation requires a current record.