Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk

Øv i overtiden: Bjerregaards mål var ikke nok

Publiceret: 07.10.2012 06:00
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Tommy Poulsen


AC Horsens var mindre end tre minutter fra en sejr på udebane mod Silkeborg. "De gule" var foran 1-0, men 20 sekunder ind i overtiden fik Silkeborg udlignet til slutfacit 1-1.



AC Horsens' svenske angriber Ken Fagerberg fik den største chance i første halvleg af udekampen mod Silkeborg,.



To minutter før pausen tog Martin Spelmann bolden med sig med hælen, sendte den ind til Jude Nworuh, der headede på tværs til Fagerberg, som burde have headet bolden i nettet.



Heinze sprællede og klarede



AC Horsens' anden gode chance tilfaldt Troels Kløve, der to gange tidligere har scoret på udebane mod Silkeborg. Kløves forsøg fejlede ikke noget, men Silkeborgs målmand Lasse Heinze sprællede og klarede i fornem stil.



Silkeborgs største chance tilfakdt Christopher Poulsen, der blev spillet fri af Christian Holst, men hans skud strøg lige uden om Horsens-målet.



Det var bestemt ikke nogen ophidsende kamp. Tempoet var moderat, og det var småt med højdepunkter.



AC Horsens, der har holdt målet rent i fire ud af fem udekampe, holdt stilen defensivt, men ellers var det småt med lyspunkter hos begge hold.



0-0 gav et fint billede af en trist første halvleg.



Et højdepunkt i en trist forestilling



I anden halvleg fik begge hold nogle halve chancer. Lasse Kryger havde et par hovedstødsforsøg fra AC Horsens, og Troels Kløve fik en stor chance efter 74 minutter, men skød lige på målmanden.



André Bjerregaard kom på banen efter 75 minutter i stedet for en tam og passiv Jude Nworuh, og bare to minutter senere scorede Bjerregaard via stolpen fra højre side til 1-0. Et gyldent mål, der var et af de få højdepunkter i en dødtrist forestilling.



Det hjalp også på AC's spil, at Janus Drachmann kom ind og satte mere skik på midtbanen ved siden af Martin Retov.



Ubesejret men uden ryk i ligaen



I slutfasen satte Silkeborg alt på ét bræt. Christopher Poulsen sendte bolden ind foran Horsens-målet, hvor Martin Svensson i flyvende stil forsøgte at sparke bolden i mål. Han ramte den ikke helt perfekt, men skød ind på Mads Agesen, hvorfra bolden sprang i mål til 1-1 uden chance for Frederik Rønnow.



2496 tilskuere var vidner til en trist fodboldkamp.



Minderig var kampen kun for de to nære venner Martin Retov og Henrik Pedersen, der oplevede at spille mod hinanden og endda dele i porten med et point til hver.



AC Horsens er ubesejret i de seneste fem kampe, men de mange uafgjorte kampe flytter ikke noget særligt i tabellen, og AC har spillet uafgjort i fire af de seneste fem kampe.



Seneste web-tv


    Seneste gallerier








      Jysk Fynske Medier

      Jysk Fynske Medier er en virksomhed dannet ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier. Det nye mediehus er landets tredjestørste med en budgetteret omsætning på 1,6 milliarder kroner og omkring 1325 medarbejdere. Koncernen udgiver 6 dagblade med et læsertal på en gennemsnitlig hverdag på 370.000 og på en gennemsnitlig søndag på 316.000. Hertil kommer 47 ugeaviser med et samlet oplag på mere end 1,1 millioner eksemplarer, ligesom koncernen ejer 3 lokalradioer med et gennemsnitligt ugentligt lyttertal på mere end 500.000. Hertil kommer en bred palet af digitale medier med mere end 1,2 million brugere og mere end 88 millioner sidevisninger. Endelig ejer Jysk Fynske Medier distributionsselskaber, et reklamebureau, et webbureau, grafiske virksomheder, trykkerier, filmselskaber og andre medierelaterede virksomheder.

      Adresse

      Horsens Folkeblad

      Søndergade 47

      DK-8700 Horsens

       

      Tlf: 76272000

      Fax: 75610797

       

      Kontakt os på e-mail

      Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Horsens Folkeblad. Horsens Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.

      Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Cookie- og Privatlivspolitik