Landmålerfirmaet Bonefeld & Bystrup på Strandpromenaden fik stjålet seks-otte kufferter med landmålerudstyr, da virksomheden i aftes kl. 23.45 havde indbrud.
Ifølge Sydøstjyllands Politi brød tyvene et vindue op for at komme ind. På videoovervågningsbilleder kan man se den bil, tyvene brugte ved indbruddet.
Det drejer sig om en sølvgrå VW Touran med reg.nr. YE 21 862. Bilen er stjålet fra Ballevej i Odder natten mellem den 16. og 17. maj og har ikke siden været set, oplyser vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen, Sydøstjyllands Politi.