Borgerne i Ikast-Brande Kommune er ret godt tilfredse med genbrugspladserne.
Det viser en undersøgelsen, som kommunen har gennemført på de fire genbrugspladser.
Der blev interviewet 1610 virksomheder og borgere, og undersøgelsen viser, at både private borgere og virksomheder ofte besøger genbrugspladserne, og at borgerne i store træk er tilfredse med genbrugspladserne.
Er gået frem siden 2008
På næsten alle punkter er tilfredshedsniveauet højt, og der er oven i købet fremgang på de fleste områder – sammenlignet med en lignende undersøgelse fra 2008. Den nye genbrugsplads i Nr. Snede har også betydet, at brugernes tilfredshed er steget væsentligt i den del af kommunen.
Selv om åbningstiderne er blevet udvidet siden sidste undersøgelse, er der stadig ønsker om en yderligere udvidelse af åbningstiderne. Det er særligt virksomheder, som har dette ønske.