Publiceret: 2012.06.15. 06:00
Glud Museum hedder stadigvæk Glud Museum. Det står klart efter en afstemning på generalforsamlingen i aftes.
På generalforsamlingen var der afstemning om to navne. "Landsbymuseet i Glud - Det østjyske frilandsmuseum" og "Glud Museum - Østjyllands landsby- og frilandsmuseum".
22 stemte for det første forslag, mens 11 ville have forslag nummer to.
- Ifølge vedtægterne skal sådan noget vedtages med 3/4-dels flertal, så et flertal på 2/3 er altså ikke nok til at ændre navnet, siger Rasmus Kreth.
Dermed faldt forslaget om en navneændring, så Glud Museum beholder sit navn.