AC Horsens debuterer den 2. august i Europa League. I kraft af fjerdepladsen i superligaen træder klubben først ind i tredje kvalifikationsrunde.
Derefter venter playoff-runden, hvor pladserne i gruppespillet er på højkant, men inden AC Horsens når så langt, skal holdet formentlig op mod en stærk modstander.
Liverpool og Inter
UEFA har rangeret deltagerholderne, og AC Horsens er i kraft af den manglende europæiske erfaring havnet i gruppen af useedede hold i tredje runde.
Det betyder, at modstanderen kan blive hold som Liverpool, Inter, Olympique Marseille eller Athletic Bilbao. Der er også attraktive modstandere fra Holland og Tyskland som mulige gæster på Casa Arena Horsens.
Muligt gensyn
Der er også en stribe østeuropæiske hold blandt de seedede mandskabder. Flere af dem har AC Horsens mødt i træningskampe på holdets træningslejre i Tyrkiet. Det kan bl.a. blive til et gensyn med både Røde Stjerne Beograd, som AC Horsens mødte tidligere på året.
Der er også et par nordiske modstandere i puljen, bl.a. Elfsborg, der har den tidligere AC-spiller Andreas Augustsson i truppen.