SOSEScript: GetMainProfileInfo.js failed executing with the following error: Error on line 30 position 3: Either BOF or EOF is True, or the current record has been deleted. Requested operation requires a current record.

Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk

Indre pinsler i det ydre rum

Effektiv, flot og momentvis væmmelig science fiction-film fra en gammel mester

Publiceret: 31.05.2012 06:00
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Anmeldt af Casper Hindse, Dagbladenes Bureau

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den


Det kan næsten ikke gå galt.



Manden bag to af de mest roste science fiction-film gennem tiderne ("Alien" og "Blade Runner"), Ridley Scott, vender tilbage til sin metier efter årtier med svinkeærinder til andre genrer.



Inspirationen til "Prometheus" er hentet i instruktørens første sci-fi-sællert "Alien" fra 1979, og blandt fans har figuren "Space Jockey" siden været kult på trods af sine få store scener.



Det har Scott set, og han bruger en lignende figur i "Prometheus" her 33 år senere. Samtidig vil tilbedere af "Alien" også kunne se klare tråde mellem denne og "Prometheus", både hvad angår tematik og provokationer.



I "Prometheus" følger vi et hold af forskere, der rejser ud i rummet for at møde menneskehedens skabere. De er dog ikke helt enige om, hvad de ønsker at finde, og det skaber splid undervejs.



Meget sigende hedder holdets rumskib Prometheus, hvilket var navnet på en titan, der stjal ilden fra Zeus og gav den til menneskene, og derefter haglede dårligdommene ned over ham. På denne måde indvarsler rumskibets navn da også, at missionen muligvis ikke er den smarteste.



For hvor forskerne forventer at møde gudelignende typer, der kan gøre dem klogere på livets opståen, møder de i stedet glubske sataner i et landskab, der i langt højere grad ligner helvede end paradis.



For lige så meget som "Prometheus" er en observerende opdagelsesrejse, er den også en variation over gyserfilmsgenren med et mørkt spøgelseshus i det uendelige verdensrum. Hele tiden lurer frygten, og konstant er man som beskuer på vagt.



Ikke for sarte sjæle



Scott og hans stjerneproducere skal dog prise sig lykkelige for, at 3d er blevet opfundet.



For filmen har ikke nær så meget nerve og nybrud, som "Alien" eller "Blade Runner" havde. Faktisk er billederne heller ikke nær så stærke som Scotts Oscar-vinder "Gladiator" eller for den sags skyld hans oversete lille perle "A Good Year".



Men 3d-effekterne virker til gengæld og tilfører en overdådighed i det golde landskab, som ikke er set lignende.



Rummet virker uendeligt stort og rumvæsenerne nærmest uovervindelige. Set i den kontekst minder "Prometheus" om 1940'ernes og 1950'ernes sci-fi-film, hvor man gik mod rumvæsenerne med åbent sind for så at blive tilintetgjort.



Her adskiller filmen sig klart fra "Alien" og "Blade Runner", for i "Prometheus" ligger spørgsmålet helt implicit: Var de guder, man har kunnet læse om fra gammel tid, i virkeligheden rumvæsener?



Derfor er "Prometheus" også mere klar og ligetil i sit udtryk, men bestemt også mere ulækker end længe set. Kroppe bliver flænset, mennesker bliver ædt indefra, og vi får en kejsersnitsoperation med alt, hvad sig dertil hører. Alt sammen i 3d.



Så selvom Ridley Scotts nyeste film er flot håndværk, er den ikke banebrydende.



Derimod lægger "Prometheus" sig i slipstrømmen af, hvad mange andre science fiction-film har villet fortælle os tidligere.



Nemlig at uanset hvor i rummet, man bevæger sig hen, er rumvæsener blot en projektion af vores egne indre dæmoner.



 

Seneste web-tv


    Seneste gallerier








      SOSEScript: GetMainProfileInfo.js failed executing with the following error: Error on line 30 position 3: Either BOF or EOF is True, or the current record has been deleted. Requested operation requires a current record.