Publiceret: 2012.05.30. 06:00
Det er ikke kun dansk, der bliver talt i Søndergade, hvis man skal tro en liste, som er offentliggjort af hjemmesiden Hotels.com.
Listen viser nemlig, at udenlandske turister er vilde med Horsens, og listen placerer Horsens på en syvendeplads over udenlandske turisters favoritrejsemål i Danmark.
Selvom Horsens får baghjul af både Vejle og Billund, ligger Horsens alligevel flot rangeret blandt flere andre jyske byer på listen, der er basere på hotelbookinger hos Hotels.com.
- Vi ovlever en stigende søgning på de jyske byer blandt udenlandske turister, siger Yvonne Bonanati fra Hotels.com.
Listen toppes af København, Aalborg, Aarhus og Odense, og så på efterfølgende pladser ligger Billund og Vejle, inden Horsens gør sit indtog på syvendepladsen.