Publiceret: 2012.04.25. 06:00
- Vi har to chancer for at sikre os en ny sæson i håndboldligaen i aften, og vi skal helst have en afgørelse, så vi undgår en nervepirrende afslutning mod Mors/Thy på søndag. Den slags kampe bliver tit afgjort på tilfældigheder.
Skanderborg-træner Jesper Holm forventer da også, at hans hold gør arbejdet færdig i aftenens hjemmekamp mod GOG, og hvis det skulle kikse, kan han håbe på, at Ringsted taber til Mors/Thy.
- Vi skal helst selv afgøre det. Det er aldrig godt at være afhængig af andre, siger Jesper Holm.
Kampen spilles i aften i Morten Børup Hallen i Skanderbog, og du kan få seneste nyt derfra her på hsfo.dk.