
Alarm112 HORSENS - De 36.000 kvm. store bygninger, der har huset Engell/Friis Møbelfabrik, er i morgen omdannet til en kæmpe auktionshal.
Her er udbuddet lidt ud over det sædvanlige.
Det tæller inventar, kontormøbler, udstyr til produktionen, varelager, trucks og varevogne.
Dertil kommer varer fra flere konkursboer, som kan bidrage med motorcykler, personbiler, traktorer og masser af værktøj.
- Vi regner med 600-700 kommer fordi. Vi er allerede blevet kimet ned af folk fra hele landet, fortæller Per Rosenlund fra firmaet Campen Auktioner, der hører hjemme i Randers, men af og til rykker ud og holder auktioner andre steder i landet.
Dørene åbnes i morgen kl. 8, hvor mulige bydere kan få et kig på sagerne. Og auktionen går i gang kl. 10.
Søndergade 47
DK-8700 Horsens
Tlf. +45 7627 2000
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Horsens Folkeblad. Horsens Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.
Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Personoplysninger