Musikinstrumenter for 50.000 kr. stjålet

AnnonceKlik for stor annonce

loading...

Af Ingeborg D. Nielsen
Sidst opdateret Mandag d. 6. februar 2012, 10:39

Alarm112 Weekenden har budt på mange tyverier fra biler, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Fredag morgen blev en iPhone 4S stjålet fra en uaflåst varebil, der var uden opsyn i fem minutter, på Føtex' parkeringsplads i Løvenørnsgade.

Et par timer senere blev en vognmand bestjålet, da han var i færd med at læsse varer af i Søndergade.

- Gerningsmanden stjal nogle pakker og løb fra stedet, men vi har desværre ingen signalement, oplyser vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi.

Fredag eftermiddag var den gal ved Horsens Sygehus på Sundvej. Her blev der i tidsrummet kl. 13-15 knust en rude til en bil, hvorfra der blev stjålet musikinstrumenter til en samlet værdi af godt 50.000 kr.

Endelig blev der stjålet to autostole af mærket Rømer samt en autoradio ved et indbrud i en bil på samkørselspladsen ved Horsens-syd tilkørslen til mortorvejen.

Det skete lørdag kl. 10-18, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Relaterede artikler
loading

  • Lokalt
  • Ind- og Udland
  • Mest læste
Tema
Galleri

Horsens Folkeblad

Søndergade 47

DK-8700 Horsens

 

Tlf. +45 7627 2000

Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Horsens Folkeblad. Horsens Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.

Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Personoplysninger