Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Nye tal: Topbehandling til fødende, slidte hofter og syge lunger i Horsens

Til lykke til de bedste - men vær også lidt varsom med tallene. Arkivfoto: Kristian Brasen/Scanpix

Nye tal: Topbehandling til fødende, slidte hofter og syge lunger i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

horsens - Patienter med KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse), borgere der skal have en ny kunstig hofte, og kvinder der skal føde er rigtig godt tjent med, at det foregår på Regionshospitalet Horsens.

Dagens Medicin har offentliggjort en rangliste over kvaliteten af behandlinger på landets sygehuse.

Og havde der været uddelt guld-, sølv- og bronzemedaljer, havde tre lokale afdelinger været repræsenteret på sejrsskamlen med guld til KOL-behandlingen, sølv til dem der skifter nedslidte hofter ud med kunstige og bronze til personalet på fødeafsnittet.

Andre behandlinger ligger også i den klart pæne del af skalaen. En enkelt, intensiv behandling ligger på en 21. plads ud af de 25 rangerede afdelinger.

Vær lidt varsom

Hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen glæder sig over de flotte lokale placeringer, men er også varsom.

- Når vi arbejder med kvalitet, bruger vi regionernes kliniske kvalitetsdatabaser. Det er dem, vi styrer efter i det daglige, siger hun.

Hospitalsdirektøren er da heller ikke bekymret over, at intensiv behandling på Regionshospitalet Horsens får en lav rangering - nummer 21 ud af 25.

- Man kan se, at spændvidden er meget lille, så egentlig siger det allermest, at der alle steder laves et arbejde af rigtig høj kvalitet.

Et andet forbehold kan være, at der nogle gange er fejl i registreringer.

Ros til de bedste

Hun anerkender fuldt ud både Silkeborg og Aarhus for endnu engang at blive kåret som Danmarks bedste hospitaler i hver sin kategori - ligesom Vejle blev etteren i mellemstørrelsen.

- Det viser, at de er lykkedes på så mange parametre. Det er værd at fejre.

Du kan se alle placeringer i faktaboksen.
Fakta

Rangering af udvalgte behandlinger på Regionshospitalet Horsens

KOL: Delt 1. plads ud af 33 sygehuse

Kunstig hofte: Delt 2. plads ud af 28 sygehuse

Fødsler: Delt 3. plads ud af 21

Lyskebrok: Delt 4. plads ud af 22 sygehuse

Geriatrisk behandling: Delt 5. plads ud af 20 sygehuse

Navle- og arbrok: Delt 5. plads ud af 22 sygehuse

Palliativ behandling: Delt 7. plads ud af 23 sygehuse

Leddegigt: 10. plads ud af 22 sygehuse

Intensiv behandling: 21. plads af 25 sygehuse

Kilde: Dagens Medicin