Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nyslået firmaejer fra Viby fik gode råd i Odder


Nyslået firmaejer fra Viby fik gode råd i Odder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cathrine Bianca Christensen kan varmt anbefale at hente tips hos konsulenterne i Vokseværket

Odder: Man behøver ikke bo i Odder Kommune for at få tip om iværksætteri i Vokseværket i VitaPark. Cathrine Bianca Christensen fra Viby var sidste år klar til at gå videre med sin ide. 

- Jeg havde sat alt ind på at udvikle den, og jeg kunne få et forløb gennem startvækst i Aarhus, men de begyndte først i februar. Men min mand er samarbejdspartner med dem i UdviklingOdder, og kendte deres tilbud. Jeg var tilmeldt Jobcenteret i Aarhus, og de sagde god for, at jeg tog til Odder. Og det er lige så hurtigt som at køre til midtbyen i Aarhus, siger Cathrine Bianca Christensen.

Hendes firma hedder MiGrow og tilbyder at varetage kommunikationen i partnerskabsprojekter om CSR mellem virksomheder og NGO-organisationer. CSR handler om virksomheders samfundsansvar, og det ansvar kan firmaer påtage sig på forskellige måder.

Fællesbrunchen hører med til at være iværksætter

Vil hjælpe NGO'er og firmaer

- Min ide er at lave en portal, der kan lave kommunikation og facilitere, at partnerskaber bliver skabt  og dokumenteret. Det er et vigtigt felt, og det giver meget mening for mig at at dokumentere, at der bliver skabt noget værdi, siger iværksætteren.

Hun begyndte på et iværksætterforløb i Vokseværket i december og er lige blevet færdig. Foreløbig holder hendes firma til i privaten.

- Jeg kom med en ide, der var meget visionær med store tanker og store linjer. Forløbet har gjort det konkret: hvordan betaler man skat, og hvad er vigtigt. Alle de seks workshops har været relevante på hver sin måde, og jeg har helt sikkert fået noget ud af det, siger Cathrine Bianca Christensen.

Har længe arbejdet med tv

Hun er uddannet cand. mag. i kommunikation og videnskab ved Aarhus Universitet og har længe arbejdet med tv på bl.a. Danmarks Radio. Desuden har Cathrine Bianca Christensen været mediekoordinator på Smukfest, som har haft nogle udviklingsprojekter i Afrika, som hun har lavet små dokumentarfilm om.

- Jeg forestiller mig, at MiGrow skal vokse og blive til et stort foretagende, så jeg på et tidspunkt skal have nogle ansatte, siger hun.

 

SENESTE NYT