Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Auktionsdronning fylder 50

Mette Rode fylder 50 år i dag. Arkivfoto

Auktionsdronning fylder 50

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mette Rode Sundstrøm, adm. direktør/CEO i Lauritz.com, fylder i dag 50 år.

Mette Rode Sundstrøm, der er vokset op på en gård i Ørridslev ved Hovedgaard, har haft en fantastisk karriere. Sammen med sin mand, Bengt Sundstrøm, bestyrelsesformand og grundlægger af Lauritz.com, skabte hun det første online auktionshus i verden. Det er i dag vokset til en en international kæde med auktionshuse i flere lande og beskæftiger 360 medarbejdere.

Mette Rode Sundstrøm har været bannerfører for Lauritz.coms mangfoldige varesortiment, der spænder fra luksuslopper til dyre internationale værker. Hun er passioneret omkring kunst, design og antikviteter og er selv en entusiastisk samler. Hjemmet i Nordsjælland er et overflødighedshorn af stilarter, perioder, farver og materialer. Desuden ejer parret vingården Chateau Vignelaure i Provence i Frankrig.

Hun beskrives som et reflekterende, nærværende og empatisk menneske.

Parret har tre børn, sønnerne Sirius på 9 år og Sixten på 6 år og Bengts datter Patricia på 26 år.