Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Voldsom bil-vækst på de østjyske veje

Arkivfoto: Søren E. alwan

Voldsom bil-vækst på de østjyske veje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Østjylland: Undrer du dig sommetider over mylderet af biler på E45?

Synes du, at det er blevet sværere at finde en parkeringsplads?

Så kan Danmarks Statistik hjælpe med et svar:
Fra 1. januar 2007 til 1. januar 2017 er antallet af personbiler til privatkørsel steget med 25 procent i Østjylland.

Stigningen betyder, at der i dag holder 41.380 flere biler i østjyske garager end for 10 år siden.

Stigningen i antallet af personbiler er størst i Aarhus. Mindst i Norddjurs.

Ifølge Torben Lund Kudsk, der er afdelingschef for økonomisk, politisk sekretariat i Forenede Danske Motorejere (FDM) er der flere årsager til de mange biler.

- I Aarhus har der været en markant prisudvikling på ejendomme. Det gør, at mennesker, der bosætter sig her, har en højere indkomst end gennemsnittet. Så hvis de synes, at det er nødvendigt og bekvemt at have en bil, så køber de bil nummer to. Ja, somme tider bil nummer tre, hvis de har børn over 18 boende hjemme. I dag er der jo gymnasier, hvor det kan være svært at finde en parkeringsplads, siger Torben Lund Kudsk.

Det spiller naturligvis også en rolle, at det støt og roligt er blevet billigere både at købe og køre i en bil.

Registreringsafgiften er faldet. Det samme er priserne på brændstof.
Desuden tilbyder mange bilfabrikanter såkaldte minibiler, der kan købes for priser, der ville være løgn for få år siden.

Volkswagen var først på markedet for minibiler med modellen Up!, der i dag kan erhverves for 89.995 kr. Den kører 24.4 kilometer på en liter benzin, så det er begrænset, hvor tit dankortet skal svinges ved en tankstation.

Ifølge Torben Lund Kudsk er bilkøberne i år begyndt at investere i dyrere biler.

- Det er købekraften, der er steget samtidig med, at man mener at have et behov, siger Torben Lund Kudsk

Han peger også på, at bilen for mange østjyder er en simpel nødvendighed.

- Man skal ikke langt uden for Aarhus, før det bliver svært at benytte kollektiv trafik. En del sværere end i København. Der er det naturligt i det østjyske at have en bil, hvis man vil passe sit arbejde, siger Torben Lund Kudsk.

Ifølge en analyse, lavet af Business Region Aarhus i 2015 pendler 245.318 indbyggere i Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Odder, Favrskov og Skanderborg til og fra arbejde.