Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vi har et valg


Vi har et valg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Robotterne kommer snart og stjæler vores job, lyder de dystre forudsigelser igen og igen i den offentlige debat, hvor de fleste politikere og eksperter er enige om, at vores arbejdsmarked befinder sig midt i en brydningstid. En tid, hvor nye teknologiske landvindinger kommer til at ændre vores arbejdsliv markant. Lidt ligesom da dampmaskinen blev udbredt og endnu tidligere, da bogtrykkeren så dagens lys. 

Der er dog langt fra enighed om, hvad robotterne konkret kommer til at betyde for os. Nogle maler som nævnt fanden på væggen og forudser massiv arbejdsløshed i fremtiden, mens andre derimod mener, at robotterne i virkeligheden kommer til at skabe flere jobs, end de overtager.

Sandheden er, at begge udfald kan blive til virkelighed.

Som samfund kan vi nemlig selv udstikke retningen. Om vi vil bevæge os i retning af stigende teknologisk arbejdsløshed eller i stedet den modsatte vej mod nye og flere jobs, er grundlæggende op til os selv. Vi har med andre ord et valg. Og det skal vi udnytte, inden det er for sent. Essensen er, at vi ikke kan gemme os for den teknologiske udvikling, men vi kan komme med på toget, hvis vi vil. Det kræver dog, at vi debatterer og kommer med konkrete løsninger på, hvordan vi kan, skal og bør ruste vores arbejdsmarked til de mange nye udfordringer og muligheder, som teknologien skaber.

Hvordan indretter vi eksempelvis undervisningen i folkeskolen, så de kommende generationer klædes på med digitale evner og it-forståelse?Hvordan skaber vi et fremtidssikret offentligt efteruddannelsessystem, så det er muligt for arbejdsstyrken at omstille sig til de mange nye jobfunktioner, der skyder op i kølvandet på den teknologiske udvikling? Og hvordan skal erhvervspolitikken tilrettes, så danske virksomheder har konkurrencekraft i en digital tidsalder?    

Det er den slags løsningsorienterede spørgsmål, vi skal koncentrere os om. Lad os derfor droppe dommedagsprofetierne og sortsynet og i stedet høste udviklingens mange muligheder, så vi kan komme foran resten af verden.