{nocache:c9a8627c868542f51c2accbb5f73a930#0}

Tragikomisk grundvandsforestilling


Tragikomisk grundvandsforestilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Sagen om de danske grundvandsindberetninger ligner efterhånden mest af alt en sæbeopera. En farce uden indhold, men med stigende underholdningsværdi.

Vi er medlemmer af EU - på godt og ondt. Der er tilnærmet fælles spilleregler - også på miljøområdet. Derfor skal EU-Kommissionen have informationer om "rigets faktiske tilstand" herunder repræsentative prøver af det danske grundvand. Miljøstyrelsen foretager en for dem bekvem selektion af de udtagne prøver. Bekvem for Miljøstyrelsen, idet man her har et ønske om at skaffe sig et alibi til en strengere regulering af landbruget, som man siden kan påstå er "dikteret" af EU.

EU-parlamentsmedlem Jørn Dohrmann har på foranledning af Bæredygtigt Landbrug tilvejebragt oplysninger, der afslører, at de danske myndigheder har misinformeret EU-Kommissionen. Miljøministeriet, der har ansvaret for denne (mis)information til EU har efterfølgende valgt at prøve at bortforklare sig.

Det er menneskeligt at fejle. Det er endog ofte lærerigt. Det kræver bare, at man indser fejlen, tager ved lære og korrigerer herefter. Det kunne Miljøministeriet have valgt at gøre her. Erkend, korriger, begræns skaden over for landbruget, lær og kom videre. Men nej - ingen skal belære embedssystemet om noget. Så hellere kaste sig ud i et hav af bortforklaringer, juridiske spidsfindigheder, passende oversættelser, tilpassede fortolkninger. Vel vidende, at den fremgangsmåde, man har benyttet sig af, ikke giver det sande, repræsentative billede af det danske grundvand.

Det sande billede har man brug for i enhver overvågning af en tilstand for om muligt efterfølgende at kunne korrigere en adfærd, uanset om det som her måtte være en skærpelse eller en lempelse på et givent område.Vicedirektør Mads Leth-Petersen fra Miljøstyrelsen har valgt at lægge navn til et utal af mere eller mindre snørklede bortforklaringer i et krampagtigt forsøg på at frasige sig ansvaret for miseren. Der er tilsyneladende ingen grænser for fantasien i dette spil. Måske har denne adfærd tidligere båret frugt. Men denne gang er modstanden tilpas kompetent. Mads Leth-Petersens dømmekraft er slået fejl, både hvad angår værdien af egne argumenter og modstanderens kendskab til fakta og jura og måske mest af alt til almindelig anstændighed.