Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Så er vi klar til play-off-kampe mod Helsingør og Skive


Så er vi klar til play-off-kampe mod Helsingør og Skive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Tommy Poulsen , tp@hsfo.dk
Billede
Kommentar. 

Hobro har været i Superligaen tidligere, men hvad med Skive og Helsingør?

Der var ikke mange, der tippede Skive og Helsingør som kandidater til oprykning.

Skive har et meget lavt budget, men den tidligere VB'er Kim Kristensen har lavet et fint stykke arbejde, og når vi når frem til de allersidste kampe, kan det ende med to play-off-kampe AGF-Skive og AC Horsens-Helsingør.

Da FC Roskilde spillede i Vejle, havde Esbjerg to mand på tribunen for at analysere Roskilde.

Imponerende af Helsingør at placere sig i toppen, selv om Sønderjyske og Randers har købt deres to bedste spillere.

På tirsdag er vi meget klogere.

Det har været spændende kampe, men vi må også indrømme, at kvaliteten af spillet har været under lavmålet.

AC Horsens har spillet flere kampe, hvor tilskuerne har været sure over spillestilen, og Randers-Esbjerg i sidste uge var helt forfærdelig.

AGF og Viborg har gjort det meget bedre, men AGF vågnede først op, da man fik Morten Duncan Rasmussen og Kasper Junker sat sammen som angrebsduo. Og Morten Duncan Rasmussen har karantæne på søndag.

 

Samtidig skal klubberne på indkøb, for det skal være langt bedre i næste sæson.

Så køber vi nogle af dem, de andre ikke kunne bruge.

 

Jacob Michelsen har ført Hammarby op på andenpladsen i Sverige, og i Norge hedder to af målscorerne Nicklas Bendtner og Tonny Brockmann.

Tonny Brochmann kunne ikke bruges i AC Horsens, så han tog til Norge i 2011, og nu scorer han i den norske liga. Han spiller for Stabæk, men har tidligere spillet for Sogndal, Sandnes Ulf og Jerv.

 

Håndbolden er nået til de sidste kampe om mesterskaber. Også her har man forsøgt sig med en ny struktur, og håndboldfolkene har noget at se på, for det dur bare ikke, at det kan betale sig at tabe.

I morgen spiller landsholdet i Aarhus, og det er Nikolaj Jacobsens første møde med det danske publikum. Efter de to kampe mod Ungarn venter en udekamp mod Holland og en hjemmekamp mod Letland.

 

Ugen viste, at badmintonspilleren Anders Antonsen har klasse til at spille med de helt store. Han slog nr. 2 på verdensranglisten Viktor Axelsen.

Det betyder, at vi har tre spillere i topklassen. Jan Ø. Jørgensen er stadig blandt de bedste.

Værre er det i svømning. Lotte Friis har lagt badedragten på hylden, og Mie Ø. Nielsen, en af de helt unge kommende medaljevindere, er ved at miste lysten på samme måde, som det skete for Daniel Steen Andersen i Horsens.

Kravene er så store, at der ikke er tid til ret meget andet end træning, og det kan blive for meget.

 

DM i cykling i Grindsted bliver en stor begivenhed i juni, når fodbolden og håndbolden er gået på sommerferie.

Det gælder bl.a. VM-billetterne til Norge og EM-pladserne i Herning.

Vejle-holdet Team Velo Concept har ikke færre end fem ryttere med i bruttotruppen, Michael Carbel, Anthon Charmig, Kasper Asgreen, Niklas Eg og Andreas Hyldgaard, og hele Velo-holdet tæller 13 ryttere, så det er en hel hær til kamp mod fuldtidsprof'erne.

Det bliver et DM i åbent landskab. De passerer kun to byer Grindsted og Billund.

DM for U23-rytterne køres allerede 13. og 14. maj i Nyborg og Kerteminde.

Christopher Juul-Jensen, Jesper Hansen og Mads Pedersen er tre gamle Horsens-ryttere, som alle tre er med i Giro d'Italia.

 

Bokserne er i gang hele året, og vi venter spændt på, hvem Michael Kessler kommer til at møde.

Det bliver forhåbentlig ikke Patrick Nielsen, og efter Kalle Sauerlands udtalelser at dømme skulle det være ret sikkert.

Det skal være spektakulære kampe med sportslig berettigelse, og netop dette er årsagen til, at jeg glæder mig til at se Anthony Joahua.

Nu sidder den 27-årige britter på tronen som sværvægtsmester, og det skulle gerne give nogle underholdende titelkampe.

Han vandt guld ved OL i London, og han slår, som en hest sparker.

Der er noget helt kedeligt ved de østeuropæiske boksere. Der er fest og farver oveer englænderne og amerikanerne. Forleden mødte jeg en af de andre britiske boksere Tyson Fury, der også vandt over Vladimir Klitschko, og han var så stor og skræmmende, at jeg ikke ville møde ham på en mørk aften på åben gade.

 

 

 

Tonny Brochmann kunne ikke bruges i AC Horsens, så han tog til Norge i 2011, og nu scorer han i den norske liga.
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Brøndby har købt Kasper Fisker i Randers! Her er to Fisker-lækkerier!
Så har Brøndby været på rov hos konkurrenten.
Afspil video
Kan Hjulsager genskabe mål-magien og få afgørende gennembrud til U21-EM?
Se Andrew Hjulsagers flotteste mål fra Brøndby-tiden, samt hans kanon-kasse for Celta Vigo!
Afspil video
De største og sjoveste øjeblikke fra Superligaen!
Vi har sammensat et lækkert tilbageblik over Superligaens største og største øjeblikke!
Afspil video
Jonas Dahl om jobmuligheder: »Det er lidt op og ned!«
Den tidligere Hobro- og Esbjerg-træner taler om her blandt andet fyringen i Esbjerg, og om de fremtider muligheder i trænerverdenen.
Afspil video
Povlsen om Erik Rasmussens overtagelse: »Undergravende virksomhed af værste skuffe!«
Hør Erik Rasmussen fortælle om livet i Helsingør FC, hvor meget det beytder for ham at komme tilbage i Superligaen! Og så har Flemming Povlsen en bestemt holdning til træneren!