Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Søvind fortjener mere opmærksomhed


Søvind fortjener mere opmærksomhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens debat. 

Læserbrev: Som mangeårig beboer i Søvind og medlem af kommunalbestyrelsen i den gamle Gedved Kommune står jeg gerne ved, at jeg er lidt lokalpatriotisk.

Horsens er jo hovedbyen. Men i den kommunale helhed er der foruden hovedbyen fire såkaldte mellembyer, foruden landsbyer og udstrakte landområder. Det er herude, vi borgere også lever. Det er her, vi skal sikre muligheder for fortsat vækst og udvikling.

Som lokalpatriot mener jeg, at Søvind hægtes lidt af i læserbreve og trækker færre overskrifter i de lokale aviser end kommunens andre såkaldte mellembyer, som foruden Søvind er Gedved, Hovedgård og Østbirk. Det gælder løbende, og det gælder nu, da valgkampen er i fuld gang med et mylder af læserbreve. Dette bliver så et af dem, mit første. Lad mig pege på Søvinds mange kvaliteter, som jo indgår i Horsens Kommunes ditto:

Vi har gode boliger, og vi har stadig ledige byggegrunde i en kommunal udstykning. Vi har erhverv. Vi har lokale arbejdspladser, som foruden dem i virksomhederne er på OK-Centret Enghaven og Multihuset Ravnebjerghus, på skolen og i børneinstitutionerne. Vi har en Dagli'Brugs, som både er indkøbssted og arbejdsplads. Vi har Sandbjerghus. Vi har Søvind Kro og Galleri. Vi har bibliotek og altså skole, børnehave og SFO. Vi har Søvind GIF som en aktiv idrætsforening, vi har hal og boldbaner.

Vi er omgivet af frodigt landbrugsland og enestående natur i form af Vorsø, og vi har en dejlig badestrand tæt på, ved Husodde.

Søvind ligger godt i forhold til hovedbyen Horsens og til omverdenen: Med bil tager det til Horsens 10 minutter, til Odder 15-20 min., til Aarhus 35 min., til motorvejen 15-20 min.

Til Horsens er der busforbindelse hver time.

Kan vi ønske mere? Ja! At der holdes gang i det lokale boligbyggeri og dermed endnu større tilgang af beboere! De sidste fire-fem kommunale grunde på Røde Mølle Banke er svære at sælge, og en privat udstykning nord for mejeriet ved Ravnebjerget er ikke kommet videre end et lokalplanforslag fra 2014. Her er der afsat 15 byggegrunde, hvoraf nogle er til ældreboliger.

Jeg vil arbejde for, at Horsens Kommune køber denne jord snarest muligt og får sat gang i udstykningen, så vi får fortsat tilgang af børnefamilier og desuden tilføres egnede boliger til ældre. Jeg ser også gerne mere boligudstykning i den langsigtede planlægning.

Herved sikres Søvind fortsat vækst og udvikling, så vi som de tre andre mellembyer i Horsens Kommune har tiltrækningskraft.

Med fortsat vækst tror jeg på, at vi ad åre kan få halvtimes bybusdrift til gavn for både Haldrup og Søvind. En forbedring af servicen og en understregning af den kommunale sammenhæng.