Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Østbirk og Hovedgård skal også sælges


Østbirk og Hovedgård skal også sælges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens debat. 

Læserbrev: Torsdag den 18. maj kører bussen rundt i Horsens Kommune for at se, hvor Horsens vokser.

Det er Venstre i Gedved der arrangerer, og naturligt køres til de kommunale udstykninger med fart på, bl.a. i Gedved, Egebjerg, Torsted og Lund, for at give indsigt i, hvor og hvordan kommunen geografisk udvikler sig.

Den kommunale salgsmaskine kører på fuld skrue og gør det fantastisk godt. Det er dygtige folk og en stærk markedsføring, senest bekræftet med 14 byggegrunde solgt på en formiddag i den nye dejlige udstykning på Akset i Gedved, lige over for skolen og med herlig udsigt.

I Horsens Kommune er man dygtige til at gøre opmærksom på salg, her inviteres medierne med til begivenhederne, det er et flot og velsmurt setup, som borgmesteren deltager meget aktivt i.

Men den kommunale salgsmaskine er kørt uden om Østbirk og Hovedgård. I private udstykninger er markedsføringen overladt til det private inititiativ, og det med mildest talt varierende volumen og succes. Horsens Kommune har siden kommunesammenlægningen haft holdningen, at der ikke skal udstykkes kommunale byggegrunde, hvor der er private.

Ved kommunesammenlægningen var Østbirk og Hovedgård henholdsvis den tredje og fjerde største by i Horsens Kommune og attraktive til private udstykninger.

Nu investerer Horsens Kommune i byerne. Der bygges haller og renoveres skoler i Østbirk og Hovedgård. Rammerne for det gode liv i byerne gøres endnu bedre.

Det er på tide at give de private udstykninger konkurrence. Det er oplagt at lave kommunale udstykninger i forbindelse med byggerierne. Det vil helt sikkert også smitte af på salget i de private udstykninger, når der er gang i butikken hos naboen.

Der er vel ingen, som kan forestille sig, at man stopper med kommunale udstykninger i Horsens by med begrundelsen om, at der er private udstykninger.