Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Med Geiserne på havnen er tilliden til kommunalbestyrelsen forsvundet


Med Geiserne på havnen er tilliden til kommunalbestyrelsen forsvundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Flemming Bo Andersen, Ove Jensens Alle 24, Horsens
FOTO: MORTEN PAPE
Horsens debat. 

Læserbrev: Med Geiserne på havnen - i en tid med historisk stor politikelede - er det spørgsmålet, hvordan vi borgere kan have tillid til kommunalpolitikerne i forhold den nyligt offentliggjorte midtby-plan.

For hvordan kan man tro på noget positivt i forhold til ordentligt byggeri, der tager hensyn til det eksisterende byggeri, når kommunalbestyrelsen ikke kan se, at Geiserne på henholdsvis 37 og 42 meter alene fremstår som kolde kønsløse betonkæmper, der mest af alt minder om spekulationsbyggeri fra Aarhus vest. Og for at gøre ondt værre er de placeret på sådan måde, at de to eksisterende historiske bygninger, henholdsvis den gamle toldbod, tegnet af arkitekt Hack Kampmann i 1913, og DFDS stykgods-pakhuset, tegnet af Horsens-arkitekten Viggo Norn i 1915, forsvinder fuldstændigt i en sildetønde af stilforvirring, der næppe har set sin mage i nyere dansk byplanlægning.

Yderligt kan man stille sig spørgsmålet om, hvad en såkaldt § 8 i forhold til bevaringsværdige bygninger hjælper, når man samtidig byplanlægger, som man rent faktisk gør?

Uanset en søgt tilgang til Horsens historie som aktiv erhvervsby med høje foderstof-betonsiloer på havnen, underforstået at det er i orden at bygge grimt, vil Geiserne for langt de fleste borgere fremstå visionsløse og umoderne bygninger, som peger tilbage til 60'erne. Her var det alene de kortsigtede økonomiske kalkuler der var bærende modsat i dag, hvor man ved bedre og er blevet meget klogere. Men ulykkeligvis ikke i Horsens tilfælde, hvor historieløsheden spiller første violin til trods for, tonerne er piv falske.

Men intet er som bekendt skidt uden at være godt for noget andet, og derfor har politikerne med fremlæggelsen af midtby-planen en historisk mulighed for at slå to fluer med et smæk alene ved at spørge borgerne om, hvad de synes om midtby-planen, så man dermed fra politisk hold aktivt er med til fremme den demokratiske samtale, som selvsamme politikere i forskellige sammenhænge efterlyser. Et sådan modigt initiativ vil, udover at man vil kunne finde ud af, hvilken byudvikling borgerne ønsker sig, også være stærkt befordrende til at mindske den politiklede, der er i store dele af befolkningen som konsekvens af adskillige års løftebrud lands- og lokalpolitisk.

Spørgsmålet er derfor, om borgmesteren har det fornødne mod til at lytte til borgerne gennem et direkte valg - naturligvis præsenteret på en måde, så de spørgsmål, der bliver stillet, ikke blot er et ja eller nej til planen, men i stedet fire-seks spørgsmål om alt, lige fra om man ønsker højhuse, boks-butikker, flere eller færre veje m.m. i midtbyen.

Skamstøtterne i form af Geiserne på haven viser, at Horsens har behov for et voldsomt løft af det lokale demokrati, da disse to betonkasser, så længe de står, vil være et symbol på arrogant virkelighedsfjern magtfuldkommenhed.