Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Må jeg bede om flere oplysninger


Må jeg bede om flere oplysninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens debat. 

Læserbrev: Venstres partileder mener, at mit  indlæg omkring skattenedsættelse klinger hult - men hans forsøg på at underbygge dette, kan jeg ikke helt følge. 

Jeg har fattet, at vi ikke er enige omkring prioriteringerne i Horsens kommune. Socialdemokratiet melder helt klart ud, at vi prioriterer velfærd - og Venstre, at de går efter skatte nedsættelser. Så langt så godt. Men når Martin Ravn bruger forkerte data og usande påstande, så bliver jeg nødt til at svare på dette. 

Hele første del af Martins indlæg handler om at begrunde Venstres beslutning og giver et regnestykke på, hvordan det kan finansieres. Her skriver han, at hvis 80 mennesker flytter til Horsens kommune med en indtægt på 350.000 om året, så vil det dække skattenedsættelsen på ca. 27 mill. kr om året. 

Det forstår jeg så ikke helt. Hvis man betaler 25.2 pct. i skat til kommunen, så vil det give ca . 6 mio kr for 80 mennesker. Endvidere vil flere indbyggere betyde større omkostninger - så igen er regnestykket faktuelt forkert .

Ifølge Martin Ravn er Østbirk Skole blevet lovet 60 millioner til en ny skole? Her må jeg bede om nogle oplysninger, da jeg ikke kender til dette. 

Kan i øvrigt fortælle, at der i 2016/17 er investere 6.5 mill. til renovering på Østbirk Skole - og jeg er enig med Martin i, at vi skal skabe bedre læringsrum på Østbirk skole. Derfor står Østbirk skole først på listen omkring udmøntning af anlægsmidler , hvilket allerede er i proces. 

Den sidste påstand om, at Socialdemokratiet var "hovedmænd" omkring oplæg omkring udskolingen, kan jeg heller ikke genkende. Det jeg ved er, at Børne og skoleudvalget i 2015 var fælles om processen og der var enighed om det endelige oplæg, som blev forhandlet på plads. Hele udvalget (inkl. Martin) tiltrådte indstillingen, da sagen blev behandlet i juni 2015.

Som en eftertanke mener jeg, at Venstre har stemt for alle beslutninger om prioriteringer på skolebyggeri i de sidste fire år - inklusiv Martin Ravn. Så Martin du har ikke på noget tidspunkt stillet politisk forslag om byggeri Østbirk Skole .

S-indlæg klinger hult