Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lidt længere tid til forhandling, tak


Lidt længere tid til forhandling, tak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens debat. 

Læserbrev: Der er begivenheder her i livet, som gerne må slutte hurtigt, såsom tandlægebesøg og sygdom. Der er gode, nødvendige oplevelser, der gerne må trække lidt længere ud, hvis de skal være tilfredsstillende. Sol, sommer, kærlighed, og ikke mindst budgetforhandlingerne i Horsens Kommune.

Jeg har to års erfaring med budgetforhandlinger sammen med mit parti, Enhedslisten, og skal deltage igen på lørdag, hvor vi skal fremlægge vores forslag til budget 2018, og drøfte det med borgmesteren.

Demokratiet i Horsens har været udfordret i flere år, med hurtige beslutninger om vigtige tiltag i vores kommune. Beslutninger der ikke tages i fuld åbenhed, men hen over hovedet på borgerne, der efterfølgende må leve med konsekvenserne. Demokratiet lider, for det gælder beslutning om de vigtige kommunale budgetter, der udstikker kursen for de næste mange år.  Budget 2018 er afgørende for ældreplejen, for det gode liv for vores børn og unge, for hjemløse, for de økonomisk trængte medborgere, og for de ansatte. For ligheden og sammenhængskraften i vores by. For naturen og miljøet. For fællesskabet og det levende liv mellem husene.

Vi har i flere år påpeget den urimeligt korte proces, hvor forhandlingerne nærmest er overstået, inden de er begyndt.

Min oplevelse var den ene gang, at partierne fremlagde deres forslag lørdag, borgmesterudspillet blev udsendt sent søndag aften, hvorefter vi brugte natten på at nærlæse og efterfølgende forhandle et budget, der skulle underskrives kort tid efter - dengang mandag. Måske, måske ikke  har processen ændret sig siden.

Det er skidt for demokratiet, for borgerne, for partiernes mulighed for at sætte sig grundigt ind i borgmesterudspillet. Det er utilfredsstillende for Enhedslisten, et parti, der praktiserer den demokratiske proces og holdning på alle niveauer. Med den grundholdning skal vi tilbage til vores bagland, medlemmerne og have beslutningen konfirmeret. Derfor denne opfordring, som demokratiet og borgerne har fortjent.

Skal det være ordentligt og  tilfredsstillende, synes vi det er klogt med en længere proces! Længere tid, tak!