Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Køkkenerne skal tilbage til plejehjemmene


Køkkenerne skal tilbage til plejehjemmene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens debat. 

Læserbrev: For år tilbage forsvandt køkkenerne fra mange af landets plejehjem, og i Horsens Kommune er der ni  af kommunens 16 plejehjem, der får mad leveret til opvarmning.

Nu har Sundheds - og ældreministeriet stillet 425 mio. kr. til rådighed, som kommunerne frit kan søge midler fra for at flytte madproduktionen tilbage til plejehjemmene. Horsens Kommune har søgt og fået tilsagn om 12 mio. kr., og Liberal Alliance vil arbejde for, at alle kommunens plejehjem på sigt får eget køkken. Maden er helt afgørende for ældres livskvalitet, og et veltillavet måltid stimulerer sanserne og giver glæde.

I dag ved man, at ca. hver femte ældre på plejehjem er underernæret og samme undersøgelse fortæller, at mad, der er lavet på stedet, glider lettere ned hos småtspisende ældre.

Mad er mange ting - det er forventning og glæde. Hvis det lykkes Liberal Alliance at få køkkenerne tilbage, er det samtidig mit håb, at beboerne vil få indflydelse på, hvordan menuen skal sammensættes og mulighed for at hjælpe til, hvis de har lyst til det.