Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kan byrådet bare forære vores veje væk?


Kan byrådet bare forære vores veje væk?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Anders Nørgaard og Helle Knudsen, Stidsmøllevej 17, Brædstrup, Brian Crohnager og Jeanne Holm Roskvist, Lillebuskvej 5, Brædstrup, på vegne af

Billede
Horsens debat. 

Læserbrev: Vi er mange, der undrer os over, at Horsens Byråd kan forære en dejlig skovvej væk, som vi har haft siden Erik Menveds tid.

Vi har hørt et økonomisk argument, der går ud på, at kommunen kan spare penge ved vejens vedligehold. Alligevel kan det undre os, at man kan forære Våbenholmvej til en mand, som har bopæl i Charlottenlund (godsejeren af Mattrup).

Vi er mange, som gerne vil overtage både vejen og vedligehold af den, og vi vil ikke lukke den af for almene offentlige formål.

De formuleringer, som vi har set fra kommunens side, er ikke i tråd med virkeligheden. Kommunen skriver i en redegørelse for lukning af vejen, at den ikke benyttes af de lokale. Dette er ikke korrekt. Ydermere er vejen ganske velegnet som gennemfartsvej til Tangmosevej, Nørre Snede-landevejen og Stidsmøllevej.

Vi har også svært ved at se, hvordan det er i tråd med Horsens Kommunes politik, som foreskriver, at vi skal begunstige mulighederne for at bruge naturen.

Der er lavet en underskriftsindsamling, som bliver indsendt til kommunen sammen med indsigelser mod lukning af vejen. Disse underskrifter repræsenterer folk fra hele nærområdet.

Udvalgsformand: Skovvej har ingen trafikal betydning