Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Holdning savnes: Langelinie er vandaliseret


Holdning savnes: Langelinie er vandaliseret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Per Wohlert, Spangevej 37, Horsens, arkitekt m.a.a.
Billede
Horsens debat. 

Læserbrev: "Langelinieanlæggets enkle træk, græsfladen mod fjorden med cirkulære og ovale egelunde er et vigtigt og bevaringsværdigt landskab i byen og giver plads for en unik fjordudsigt ... "

Lokalplanens beskrivelse af Langelinieanlægget er meget rammende for den oplevelse, mange har i dette smukke landskab. På anlægget er der Trolden Troels med to troldebørn alle udført i naturtræ, og ved Langelinie er opsat nogle meget smukt designede "strandstole" i teaktræ. Sidste år blev der så til meget stor glæde for rigtig mange opsat en flot badebro.

Da vi henover vinteren hørte, at der var kræfter i byrådet, der ønskede at flytte Jernlageret til Langelinieanlægget, blev vi bekymrede. Vi blev derfor glade, da lokalplanen blev vedtaget, da det ikke ville være i overensstemmelse med lokalplanen at flytte Jernlagerets elementer til Langelinie. Ud over ovenstående står der, at man kan: "etablere godt indpassede og formgivne faciliteter som kiosk, toiletbygning og omklædningsrum".

Gennem den seneste måned er roen og de enkle træk imidlertid blevet fuldstændigt vandaliseret. "Mærk Byen", der som mål for deres arbejde skriver, at: "Initiativerne skabes med afsæt i det eksisterende miljø og de særlige kvaliteter, som området besidder", har opstillet mange forskellige, unødvendige/meningsløse elementer i skrigende farver, i et utal af materialer og dårligt udførte konstruktioner uden sans for kvalitet.

Det hele skriger til hinanden og det oprindelige miljø. Det virker som om man har plukket fra et udtjent katalog over ideer til festivaler, uden at der har været en overordnet idé eller holdning. Ironisk at man samtidig med, at de tarvelige elementer blev opsat havde engageret en "Byggeworkshop" på plænen, hvor arkitekter underviste skoleklasser i materialer, overflader og detaljer - måske de brugte de opsatte elementer som anskuelsesundervisning i, hvor galt det går, hvis man ikke har en holdning.

Værst af det hele er en hvid container med en klodset trækonstruktion/udsigtsplatform på toppen (genbrug fra Jernlageret) og en massiv bunke sorte brædder som trappe, placeret lige midt på plænen - det var så respekten for den unikke fjordudsigt og afsæt i det eksisterende miljø. Det må heldigvis forventes, at containeren snarest bliver fjernet, da den jo klart er udført i strid med lokalplanen.