Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gider Horsens have et superligahold?


Gider Horsens have et superligahold?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Ejgil Grøn Johansen, Valmuevej 30, Horsens
Søren E. Alwan
Horsens debat. 

Læserbrev: Journalist Torben Andersen skrev i Folkeblad mandag "Gider Horsens overhovedet have et superligahold?"

Det er som talt ud af min mund. Svaret er kort: "Nej det gider Horsens ikke".

Hvis de havde gidet, så var de vågnet op for længst - kommunen og de store firmaer.

Da jeg i 70'erne og 80'erne var handels- og omkringrejsende, besøgte jeg ofte København. Så spurgte Københavnerne - nå, hvor kommer du så fra - Horsens sagde jeg.

- Horsens, ja den er halvt så stor som Vestre Kirkegård, men dobbelt så kedelig.

Jeg fortsatte med at rejse til København i 90'erne. Men da lød det sådan: nå, hvor kommer du så fra, og når jeg sagde Horsens, sagde de:

- Horsens - hold da op - der var jeg i går, det er jo en fantastik by.

Horsens & Friends har gjort sin virkning, vi er på landkortet, og det går godt.

Men nu er tiden en anden. De store koncerter er forbi, og hvis de kommer, koster det kassen, og københavnerne og resten af landet har glemt alt om Horsens bagefter.

Hvis kommunen havde samme indstilling til sporten, som Jan Trøjborg havde, var loungen reddet, og de 20 millioner til en ny hal sparet.

Horsens og omegns store firmaer betaler mange penge til Horsens & Friends uden at få reklamer for det. De fleste folk aner ikke, hvem der betaler til Horsens & Friends - ud over at det gør kommunen.

Som lille sponsor til AC Horsens forstår jeg ikke, at firmaerne ikke vil have deres navne frem.

Jeg har været i forretningslivet i mange år og har altid hørt, at vi skal have noget reklame for pengene. Det får de ved at sponsorere AC Horsens, så holdet kan blive i superligaen. Denne gang er det så for sent, men der kommer en tid efter denne.

Og da skal vi løfte i flok.

Tænk, hvis vi kunne få et hold i den sjove ende af tabellen. Det giver meget mere omtale for firmaerne, end betalingen til Horsens & Friends gør. At have et hold i superligaen giver omtale i alle medier.

Når jeg ser på tv, at dette program er sponsoreret af Horsens & Friends, så tænker jeg: Godt jeg ikke har betalt til det, da det ingen værdi har for de enkelte firmaer.

Nu er tiden inde, nu skal vi finde på noget andet, og det kunne være et godt superligahold. Vi har et flot stadion, som er beregnet til superligabold.

AC har en del unge talenter gående, og hvis vi plejer dem, kommer der flere. Tab ikke modet, selv om AC rykker ned, er der tid til at vinde et nyt slag.

Kom så Horsens.