Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Faglitteratur: Gestapo i søgelyset


Faglitteratur: Gestapo i søgelyset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bog om Hitlers hemmelige politi er veldokumenteret, men lidt kedelig.

Ifølge pressemeddelelsen fra forlaget er denne bog i de engelske medier blev rost for sin grundighed. Rosen er på sin plads. Bogen om Gestapos opståen og opgaver er helt igennem veldokumenteret.

Desværre er bogen også lidt kedelig. Forfatterens hovedkilde er hidtil ukendte sagsakter fra Tyskland under naziregimet fra 1933-1945, og disse sagsakter har skribenten svært ved at frigøre sig fra. Dermed får beskrivelsen af Gestapos udfoldelser, primært på hjemmebanen i Tyskland, et skær af ensformig opremsning. Man savner drama, situationer og mennesker, politifolk såvel som arresterede. Læseren er for sjældent med inde i forhørslokalet.

Bogens nyhed er, at Gestapo, Hitlers hemmelige og frygtede politi, var talmæssigt overvurderet i betragtning af den skræk, det lykkedes at sprede overalt. Organisationen var så lille, at Gestapo i Tyskland var dybt afhængig af den almindelige tyskers lyst til at angive nazimodstandere og andre uønskede befolkningsgrupper. Det skortede dog ikke på folkelig velvilje i den henseende. Groft sagt var Gestapo på konstant jagt efter fire slags tyskere: De troende, fortrinsvis katolikker, kommunister, "sociale afvigere" samt jøder. Bogens hovedfokus er forfølgelsen af disse grupper.

I et dansk perspektiv er det afsluttende kapitel, "Gestapo under anklage", det mest interessante. Her var Erik Scavenius' livslange ven, Werner Best, på anklagebænken, og Hitlers rigsbefuldmægtigede i Danmark fik på langt sigt pænt held med sit ihærdige forsøg på at bagatellisere Gestapos forbrydelser. Opgøret med ledende nazister, der bevisligt stod bag krigsforbrydelser, ebbede ud i meget lidt. Bests næstkommanderende i Danmark, Otto Bovensiepen, indrømmede at have beordret "anvendelsen af tortur i visse sager", men indrømmelsen forhindrede ikke en hurtig amnesti, og Bovensiepen gjorde efterfølgende karriere som administrerende direktør for et vesttysk forsikringsselskab.

Faglitteratur: Frank Macdonough: "Gestapo. Myter og sandheder om Hitlers hemmelige politi"

Oversat af Claes Johansen. 354 sider, Turbine