Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Så skæv er den kommunale økonomi


Så skæv er den kommunale økonomi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forskellen mellem provinsen og hovedstaden er lysende klar, når det kommer til kommunernes økonomi. For hovedstadskommunerne bruger langt flere penge til både ældre, skoler og dagtilbud end provinskommunerne. Og dét på trods af, at borgerne i hov

- Danmark er ved at blive revet midt over. Vi har meget forskellige grundvilkår i provinskommunerne og hovedstadskommunerne.

Udsagnet kommer fra borgmester i Randers, Claus Omann Jensen (V), og er dækkende for provinsborgmestrenes syn på den skæve kommunale økonomi, som avisen Danmark i disse dage sætter fokus på.

- Den årlige indkomst, når man regner alle borgere med, er i hovedstadsområdet ca. 210.000 kr. Uden for hovedstadsområdet har en gennemsnits-borger ca. 40.000 kr. mindre at gøre med årligt. Det giver tilmed sig selv, at hvis der er mindre at beskatte, har kommunen mindre at lave service for, siger han. 

Det er netop dén grundlæggende forskel, som udligningssystemet er sat i verden for delvist at udligne.

I Danmark er der nemlig fra politisk side et ønske om, at der ikke skal være markant forskel på, hvilken kommune man tilfældigvis bor i, når man bliver gammel, eller når man skal have sine børn i vuggestue. Derfor findes der et udligningssystem, som tager penge fra de rigeste kommuner med høje skatteindtægter og giver til de fattigste.

 

Mangelfuldt system

Men systemet lever langt fra op til sit formål, mener en lang række provinsborgmestre. For der er stor forskel på den service, en københavner og en randrusianer får fra hjemmehjælpen, børnehaven eller folkeskolen. Tallene taler deres tydelige sprog.

- Fakta er, at man bruger væsentligt flere penge på service i hovedstadsområdet end i provinsen og samtidig betaler en lavere skat, siger Randers-borgmester Claus Omann (V), som mener, at forklaringen på forskellen skal findes i udligningssystemet.

- Der ville ikke være den store skævhed mellem provins og hovedstad, hvis systemet kompenserede godt nok, siger han.

Samfundsøkonom og lektor ved Aalborg Universitet, Mogens Ove Madsen, ser også udligningssystemet som en af de primære årsager til de store forskelle mellem landsdelene.  

- Kernen i det her er spørgsmålet om, hvor omfattende man vil have, at udligningen mellem kommunerne skal være. Vil man have ens vilkår for kommunerne? Eller vil man have det som nu, hvor nogle kommuner kommer langt bagefter, spørger Mogens Ove Madsen.

- Som det er nu, bliver der større og større forskel på kommuner og servicen i dem, siger han.

Ulighed på børn og ældre

Uligheden mellem hovedstaden og provinsen findes på en lang række serviceområder. Både når der er tale om ældrepleje, børnehaver, vuggestuer, folkeskoler og biblioteker bruger hovedstadskommunerne flere penge pr. borger end provinskommunerne. Det viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

- Hvis du helt objektivt kigger på tallene, kan du se, at vi uden for hovedstadsområdet bruger 30 procent mindre på dagtilbud, 10 procent mindre på skoleområdet og 12 procent mindre på ældreområdet, end de gør i hovedstaden, forklarer borgmester i Esbjerg Johnny Søtrup (V).

- Inden for ældreområdet og børnepasning er der flere hænder til rådighed pr. borger i hovedstadsområdet end i provinsen. Vi har ikke råd til så mange, som de har, fortsætter han.

Randers-borgmester Claus Omann supplerer:

- Så kan man påstå, at hovedstadskommunerne har råd til det, fordi de har en højere skat og så vælger at prioritere områderne. Men det er bare ikke sådan, det hænger sammen. For hovedstadskommunerne har lavere skat end os i provinsen og det er den ubalance, vi gerne vil have belyst, lyder det fra Claus Omann.