Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


- Vi er to kvinder, der elsker hinanden, og så har vi et barn. Der er ikke nogen manifestation i det

Både Sandra (th) og Christina er på hjemmebane i Horsens. Men ingen af dem havde regnet med, at det var her i centrum, at de skulle bo og stifte familie. Og det lå heller ikke i kortene, at det skulle være med en anden kvinde. Foto: Mette Mørk

- Vi er to kvinder, der elsker hinanden, og så har vi et barn. Der er ikke nogen manifestation i det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lauge har to mødre - og en donorfar i USA.

Med sine store brune øjne ligner Lauge på godt et halvt år sin mor, 25-årige Sandra Vestergaard Larsen.

Og som han sidder på hendes arm med et bredt grin og øjne, der slår smut af glæde, når hun griner til ham, så er man ikke i tvivl om, at de to hører sammen.

Men faktisk har Sandra og Lauge ingen gener til fælles.

Lauges biologiske mor hedder Christina Ibsen. Hun er også 24 år og kæreste med Sandra. Hans far er en amerikansk sæddonor, som parret har adskillige oplysninger om, men aldrig har mødt.

- Lige efter, Christina havde født Lauge, blev han lagt over i mine arme. Jeg blev helt forelsket, og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at han er min. Jeg var blevet mor, og ingen skulle tage ham fra mig. Han lå lige så stille og holdt fast i min finger, og jeg havde ikke lyst til, at han nogensinde skulle slippe, siger Sandra.

Hun siger selv, at hun føler sig 100 pct. som Lauges mor.

- Vi kalder mig for mumi. Vi ville gerne have et andet navn for mor - men det var lidt svært at finde. Det endte med mumi, men det er min mor og far, der er mormor og morfar, mens Christinas forældre er bedstemor og bedstefar, forklarer Sandra.

I det hele taget er parrets tilgang til det med benævnelser ret pragmatisk.

- Jeg var egentlig ligeglad med, hvad jeg skulle hedde. Jeg er jo mor uanset hvad. Og vi har også aftalt, at hvis Sandra føder det næste barn i vores familie, så skifter vi ikke navn. Der kan altså kun være én mor og én mumi. Ellers bliver det noget rod, siger Christina.

Her er familien
Christina Ibsen24 år - fra Hansted/Egebjerg.

Læser til pædagog.

Er ældst i en søskendeflok på fem.

Har været spejder i 16 år og er i dag aktiv som spejderleder hos KFUM-Spejderne i Egebjerg.

Sandra Vestergaard Larsen

25 år - fra Hovedgård.

Læser oldtidskundskab og engelsk på SDU - vil gerne være gymnasielærer.

Mellemstebarn i en søskendeflok på tre.

Holder foredrag, hænger ud med vennerne og er underviser hos Mentor Danmark.

Lauge

Født 3. maj 2016.

Bor i Horsens med sine forældre. 

- Jeg kunne ikke se mig selv som gravid

Det lå ikke i kortene, at Sandra skulle have børn.

- Jeg har aldrig kunne se mig selv som gravid. Og det er jo ret væsentligt, hvis man vil have børn. Men da jeg så blev kæreste med Christina, faldt tingene på plads. Hvis man ikke har lyst til at være gravid, er det jo ret smart at være lesbisk, griner Sandra.

- Men så skete der det mystiske, at da Christina blev gravid, blev jeg nærmest lidt jaloux. Jeg misunder lidt Christina for at have oplevet det helt tætte bånd med Lauge, allerede da han lå i hendes mave. Og jeg er faktisk kommet så langt, at jeg tror, jeg har lyst til at føde vores næste barn, siger hun.

Både Christina og Sandra er opvokset i Horsens-området. Christina i Hansted og Sandra i Hovedgård. De har været kærester i fem år og mødte hinanden gennem en fælles ven til en fest.

- Jeg havde ikke haft en pigekæreste før, og jeg havde aldrig tænkt, at jeg skulle være kæreste med en pige. Men pludselig var Sandra der bare, og så blev jeg forelsket i hende og hendes personlighed. Jeg tænkte ikke over hendes køn, fortæller Christina.

Sandra havde haft en enkelt pige-kæreste, før hun mødte Christina. Men hun identificerer sig ikke som lesbisk.

- Lad os sige det sådan: Jeg tænker ikke over kønnet på min kæreste. Jeg ser det ikke som en hindring, at hun er en kvinde, siger hun.

Ingen af de to har oplevet problemer i deres familier med at springe ud som homoseksuelle.

- Vi er nok udstyret med meget åbne familier. Og så har det måske også en betydning, at vores homoseksualitet er ikke en livsstil. Det er bare sådan, det er, siger Sandra.

Parret havde ikke kendt hinanden længe, før de begyndte at snakke om at stifte familie.

- Vi er begge fra "standard-familier". Far, mor og børn. Og familien er vigtig for os, understreger Christina.

Ville stifte familie selv

Graviditeten kom hurtigere end ventet. Da parret besluttede sig for, at de gerne ville have børn, begyndte de at søge på nettet.

- Helt ærligt, så vidste vi ikke ret meget om, hvordan vi kunne blive gravide, når vi var to kvinder om det. Men der er jo mange muligheder. Vi kunne se, at mange i vores situation havde brugt rigtig lang tid på at blive gravide, og vi kunne ikke finde nogen, der havde haft held i første hug. Derfor besluttede vi at gå i gang med det samme, selv om vi måske godt ville have ventet lidt.

- Vi overvejede, om vi skulle forsøge at lave en regnbuefamilie, hvor vi f.eks. fik børn med et bøssepar eller en enlig mand. Men vi blev ret hurtigt enige om, at vi gerne ville gøre det her alene. Jeg vil gerne bare stifte familie med den, jeg elsker. Der skal ikke være alle mulige andre forældre inde over, siger Christina.

Sandra og Christina valgte, at de ville have sæd fra en såkaldt åben donor. Det betyder, at parret kunne vælge donoren ud fra en mappe med en hel stribe faktuelle oplysninger - hårfarve, familiemæssig baggrund, interesser, kropsbygning, uddannelsesniveau, musikalitet og sågar en prøve på håndskriften. Derudover har de også fået et babybillede af donoren.

- Vi gik efter en donor, der måske kunne ligne Sandra lidt, så Lauge kunne komme til at ligne hende. Og det, må man sige, er lykkedes meget godt, siger Christina.

Netop det, at der er tale om en åben donor, betyder meget for familien.

De tror, det vil gøre alting meget lettere for Lauge, når han på et tidspunkt begynder at stille spørgsmål til sin baggrund.

- Så kan vi vise ham donormappen, og vi kan snakke om hans baggrund og hans biologiske far. Det må aldrig blive et tabu. Lauge har to forældre - og det er Sandra og mig. Punktum. Men med den åbne donation har han mulighed for at opsøge sin biologiske far, når han bliver voksen, hvis han har brug for det, siger Christina.

Da parret havde besluttet sig for løsningen med den åbne donor, gik de til deres læge, som henviste dem til fertilitetsklinikken på Odense Universitets Hospital.

Og så gik det stærkt. Allerede første gang, Christina blev insemineret, var der gevinst. Hun var gravid.

- Vi blev meget overraskede. Det var slet ikke noget, vi havde regnet med. Jeg kunne slet ikke have mine følelser i min krop. Det var helt ubeskriveligt, og jeg var bare så stolt af min kæreste. Tænk at hun var gravid! Det faldt mig helt naturligt at falde ind i rollen som partner, fortæller Sandra.

Efter den glædelige nyhed var fordøjet, meldte de første bekymringer sig.

- Hvad ville folk mon sige? Ville jeg mon føle mig som hans forælder? Og hvordan ville jeg selv tackle det, hvis nogen sagde: Han er jo ikke din. Men jeg kunne også mærke, at det gjorde mig stærk. Hvis ikke mine venner kunne acceptere det, var det ikke mine venner længere, siger Sandra.

Heldigvis oplevede parret kun nysgerrighed fra omgangskredsen.

- Mange spurgte: Hvordan foregår det egentlig? Og det kan jeg godt forstå. Jeg anede jo heller ikke, hvordan man gjorde, før vi stod i det, fortæller Christina.

Samme udfordringer som fædrene

Mens Christina var gravid, gik parret til fødselsforberedelse sammen med andre kommende forældre.

- Vi tænkte lige kort, før vi skulle derned første gang, hvad de andre mon ville tænke. Ville nogen mon synes, det var mærkeligt, at vi skulle have barn? Men det viste sig jo, at der i gruppen var mange forskellige måder at være familie på. Der var ældre, unge og enlige. Og så var der os, og vi var egentlig ikke noget særligt, fortæller Christina.

- Jordemoderen trak mig til side og spurgte, om jeg ville være sammen med fædrene eller mødrene, når de delte os op. Jeg var ikke i tvivl. Jeg gik med mændene. Det var jo min rolle. Jeg skulle være mor - men det var min partner, der skulle føde. Jeg oplevede, jeg havde de samme udfordringer og spørgsmål som mændene, så det var rart at kunne dele det med dem, fortæller Sandra.

Rent juridisk har hun været Lauges forælder, fra han lå i maven. For år tilbage var loven indrettet, så med-moderen i et lesbisk forhold skulle adoptere barnet efter fødslen. Men sådan foregår det ikke i dag.

- Jeg er medmor. Og fra Christina blev gravid, blev jeg udstyret med fødselspapirer, som skulle indsendes efter fødslen. Men jeg synes, det var lidt stressende, at staten skulle ind over det, at jeg skulle være mor. Hvis man skal være far, går det automatisk. Det er nok nemmere. Men for os er det her naturligt, fortæller Sandra.

Mødregruppe - nej tak!

Lauge blev født i maj (i 2016, red.). Det faldt så heldigt ud, at Sandra gik på læseferie og derefter sommerferie kort tid efter. Derfor var begge forældre hjemme hos Lauge i de første fire måneder af hans liv.

- Vi har fundet en arbejdsfordeling, hvor jeg rigtig ofte putter ham. Det vafr selvfølgelig kun Christina, som kunne amme. Men da Lauge var tre måneder, begyndte han at få flaske, og så kom jeg mere på banen, fortæller Sandra.

Men selv om parret er meget opmærksomme på at deles om opgaverne, er der visse ting, kun mor gør.

- Christina og Lauge går i mødregruppe. Den må de gerne få for sig selv. Christina synes, det kunne være fint, hvis jeg var med. Men der trækker jeg grænsen. Jeg kan danne en fædregruppe, hvis det skulle være, griner Sandra.

Drengepiger og tøsedrenge

Lauge har ingen far. Men det betyder ikke, at han ikke får mandlige forbilleder tæt på. I alt har Sandra og Christina fire brødre, lige som begge bedstefædre er på banen.

- Vi er f.eks. blevet spurgt, om han mon risikerer at blive bange for mænd. Hvad er det for noget pladder? Der er folk, der tror, vi hader mænd, fordi vi er lesbiske. Det gør vi altså ikke. Men det betyder ikke, at vi er mindre kvinder, fortæller Christina.

- Der er ingen af os, der nogensinde har rendt rundt i tylskørter. Men det er ikke noget, vi tænker over. I vores verden må drenge gerne klæde sig ud, og piger må gerne spille PlayStation. Hvis Lauge vil have en Barbie-dukke, er det ikke noget problem, siger Sandra, som også understreger, at familien faktisk ikke selv føler sig særligt særlig.

- Vi definerer ikke os selv som en homoseksuel familie. Vi synes faktisk ikke, vi er så særlige. Vi er to kvinder, der elsker hinanden, og så har vi et barn. Der er ikke noget lesbisk manifestation i det. Vi er bare en helt almindelig familie.