Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Han vil gøre parkering til en servicefunktion

Michael Christensen, direktør for Apcoa Parking i Danmark, fylder 50 år på lørdag. Privatfoto

Han vil gøre parkering til en servicefunktion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Michael Christensen, direktør for Apcoa Parking, fylder 40 år på lørdag.

Vejle: Parkeringsselskaber skal ikke være kendte for at give bøder, men for at give god service og skaffe folk parkeringspladser.

Den holdning har Michael Christensen, administrerende direktør for parkeringsselskabet Apcoa Parking, der har base på Lanciavej i Vejle.

På lørdag fylder han 40 år, og da er han ikke på hjemmebanen i Vejle, men holder ferie i Spanien sammen med sin familie. 

- Michael er en ung dynamisk leder, som allerede har solid erfaring og viden inden for dansk erhvervsliv. Han er også en af de mest udskældte personer, det hører åbenbart med, når man er leder af et moderne  parkeringsselskab, som Apcoa, fortæller hans ven og advokat i Apcoa, Lars Heilesen.

Michael Christensen arbejder ifølge ham for at gøre parkering til en servicefunktion.

- Det er til tider en noget utaknemmelig opgave, men vi sætter vel alle pris på, at der er en parkeringsplads i nærheden af, hvor vi skal hen, siger Lars Heilesen. 

Apcoa Danmark, hvor Michael Christensen er direktør, er en del af Apcoa Europe, der er Europas største parkeringsselskab. 

- Michael Christensen er med i front når det gælder nytænkning f.eks. med automatisk nummerpladeaflæsning. Apcoa samarbejder desuden med en række af landets sygehuse for at gøre det lettere at parkere. Apcoa samarbejder således med Skejby Sygehus, samt sygehusene i Herlev og Gentofte,  fortæller Lars Heilesen.

 

 

 

Cykelture i fritiden

Michael Christensen, der er fra Slagelse, har været ansat i Apcoa siden 2007, og inden da havde han nået at opbygge bred viden indenfor handel, økonomi og administration. I første omgang var han finansdirektør, og siden 2012 har han været administrerende direktør.

Han er en respekteret chef, fordi han altid sætter mennesket i centrum. Hverdagen er travl, og han pendler mindst tre gange om ugen til København i bil. I fritiden er det nu den tohjulede, han dyrker, for han nyder at cykle lange ture og at deltage i forskellige cykelløb.