Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gran vinder gazelle-pris efter fire flotte år

Selv om projekter nogle gange ikke er holdbare på papiret, og revisoren ryster på hovedet, er det vigtigt at følge de drømme, man går med. Vi er meget stolte af den lille hyggelige oase, vi synes, vi har skabt midt i byen, og vi er glade for, at vi tog kampen op, siger Claus Hald (th.), der her viser gazelle-prisen frem med med-ejer Eoin Magill (tv.). Privatfoto

Gran vinder gazelle-pris efter fire flotte år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

horsens - Gran har været en succeshistorie, siden cafeen i Grønnegade slog dørene op i 2010. Nu kan ejerne bryste sig af deres første gazelle-pris.

Horsensianerne var ikke sene til at tage konceptet med intime rammer og gode råvarer til sig, og der har fra begyndelsen været rift om pladserne. En udvidelse kunne næsten ikke gå hurtigt nok, og det galdt både på cafe og på Søndergade, hvor Gran Bar åbnede i 2012. Året efter blev cafeen i Grønnegade gennemmoderniseret med henbilk på at integrere førstesalen bedre, blandt andet med de nu populære intimkoncerter for øje.

- Vi er utroligt beærede, og føler os privilegerede over, at Horsens har valgt at tage Gran til sig. At horsensianerne kan lide den stemning og det produkt, vi laver, og at de kommer igen og igen, fortæller de tre indehavere, Rasmus Sandholm, Eoin Magill og Claus Hald, som nu kan bryste sig af at væreindehavere af den prestigefyldte Gazellepris.

Fire år med fremgang

Siden den spæde begyndelse for fem år siden er Gran vokset fra 10 ansatte til i dag at være flere end 30 ansatte, og de tre ejere kan altså nu bryste sig af at have stablet en gazellevirksomhed på benene.

Det er dagbladet Børsen, der står bag de årlige uddelinger af gazelle-priser. Alle typer virksomheder kan komme i betragtning.

Børsen definerer en gazellevirksomhed, som en virksomhed der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.