Menneskeopførsel i pelsforklædning

FILM - Der mangler konkrete betegnelser for de nye helt eller delvist computerskabte film: De er ikke spillefilm, da denne betegnelse dækker film, der optages direkte med det registrerende kamera, ikke animationsfilm, som er de klassiske, tegnede tegnefilm. Marmaduke hører til den kategori, hvor rigtige mennesker og dyr er filmet, hvorefter dyrenes ansigter er blevet computer-omskabt til at efterligne menneskers. Og det er præcis ideen med Marmaduke: At sætte lighedstegn mellem mennesker og dyr - og deres/vores følelser, reaktioner og fordomme. Ved at gøre dyrene til pelsklædte mennesker kan man nemlig forenkle og banalisere en enkel og banal historie yderligere.

Marley og mig, Det er mig eller hunden. Problemet med en ustyrlig vovse, der er ved at splitte en familie ad, er ikke noget nyt. Her er problemdyret af den større slags: En grand danois, faktisk, som flytter fra det provinsielle Kansas til Californien med sin typiske, amerikanske kernefamilie: Hjemmegående mor, mopset teenage-datter, charmerende lillebror og nuttet babysøster og fortravlet karriere-far. Denne familie-skabelon er så tilsat den uopdragne kæmpehund, Marmaduke, som, totalt menneskeficeret, men stadig i hundeskikkelse, banalt overfører menneskeopførsel til hundeverdenen.

Indlysende handling

Hundene er så totalt menneskegjort, at de surfer, danser disko og splitter hjemmet til pindebrænde ved en vild drukfest. Og alt dette druknes så i snak. Endeløse mængder af meningsløse replikker, måske fordi filmen bygger på avis-tegneserie-striber, men det bliver det altså ikke mindre trættende eller irriterende af.

Ved den danske versionering bemærkes især Martin Buchs fine indtaling af filmens mest interessante væsen, den italienske kat, Giuseppe, at latter er hunde(!)svært at eftersynkronisere naturligt, og at Dr. Nej altså ikke klinger helt så elegant James Bond-agtigt som Dr. No.

Ligesom i den frygtelige Pas på pelsdyrene! følger vi her dels dyrene, dels menneskene og så disse to verdeners sammenstød. Udfaldet skal - og behøves - ikke at røbes her, da det er soleklart fra start.