Radio HorsensOdder AvisBrædstrup AvisHorsens PostenEat'n'Sleep AbonnementAnnoncer
Avis Horsens  

 

Medarbejdere pendler til Jysk

Per Rasmussen tager hver dag cyklen, når han skal på arbejde på Jysk. Han er en af de få medarbejdere på lageret, der bor i Uldum. Foto: Søren E. Alwan.

Af Ingrid Trier
Sidst opdateret Lørdag d. 13. marts 2010, 10:00
Del artiklen
  print Flere
Annonce Klik for stor annonce
Annonce

ULDUM - Et årstid efter Jysks højlager i Uldum er kommet i drift, er det minimalt, hvad lageret har betydet for bl.a. bosætning og tiltrækning af erhverv omkring Uldum.

Selvom kun 31 af de 249 ansatte på lageret er bosat i Hedensted Kommune, og kun syv af dem bor i Uldum, er Jysk dog nærmest udelukkende et ord, der bliver efterfulgt af et smil i og omkring Uldum.

- Det er helt sikkert positivt, at Jysk er kommet til byen, og man hører kun, at folk taler positivt om lageret. Endnu har det ikke haft den store betydning for bosætningen i byen, men vi er i gang med at lave foldere om Uldum, der bl.a. skal lægges på lageret. Nu hvor bl.a. projektet i Uldum Kær snart er færdigt, har vi faktisk rigtig meget at tilbyde eventuelle tilflyttere, fortæller Iben Esborg fra Uldum Lokalråd.

Solgt et par huse

Hun bliver bakket op ad den lokale ejendomsmægler fra Et Godt Hjem i Uldum, Helle Hedegaard Nielsen.

- Vi har solgt et par huse til medarbejdere på Jysk og har haft flere forespørgsler på lejeboliger i byen. Vi håber og forventer selvfølgelig på, at der bliver mere gang i salget med tiden. Vi har både byggegrunde og huse til salg i byen, ligesom der også løbende er lejeboliger at få, fortæller ejendomsmægleren.

At kun syv af medarbejderne på Jysk lige nu deler postnummer med deres arbejdsplads, har flere årsager, fortæller logistik-chef på lageret Henrik Gromeda.

I forbindelse med det nye lager, lukkede Jysk to eksisterende lagre dels i Vejle og i Middelfart. Medarbejderne herfra har alle fået tilbudt at flytte med til Uldum, og det har langt de fleste taget imod. Derfor er størstedelen af de 249 ansatte på Jysk stadig bosat i Vejle, Fredericia og på Fyn.

- Men i takt med den naturlige udskiftning af vores medarbejdere er der da stor sandsynlighed for, at flere og flere af vores ansatte vil komme her fra området, fortæller Henrik Gromeda.

Du kan se, hvordan de 249 medarbejdere er fordelt på nedenstående interaktive kort:


Vis Fordeling af JYSK-ansatte - 249 i alt på et større kort

Relaterede
 
 

 
Lokalt Ind- og Udland Mest læste
Annonce
Lokale job
Salgsassistent
Modecentret
Maskinarbejder

Vikarer
Activcare
Souschef
Modecentret
Økonomi- og administrationsansvarlig
AC Horsens
flere stillinger
Dagens Julius
Dagens Julius
 

 

 

ANNONCERING

Horsens Folkeblad

HorsensFolkeblad.dk

Horsens Posten

EjendomsAvisen

PlusGruppen

 

Job Øst

HORSENS FOLKEBLAD

Søndergade 47

8700 Horsens

 

7627 2000

HORSENS FOLKEBLAD

Abonnement

Klub Folkebladet

Om avisen

Kontakt