HORSENS - Gammelhavn og den højt profilerede havneø omkring lystbådehavnen bliver de første områder på havnen, der vil ændre udseende.
Det vurderer borgmester Jan Trøjborg (S) og kommunens stadsarkitekt, Poul Houe.
- Det er naturligt at starte omdannelsen af havnen indefra og ud, og der er da også allerede interesse for Gammelhavn. Når det gælder havneøen, er jeg sikker på, at klubberne i området vil rykke på det, og den ny kanal vil samtidig tilføre de tilstødende matrikler en værdi, som gør det til et interessant område at investere i, siger borgmesteren, der erkender, at finanskrisen har sat investeringslysten lidt i bero.
- Men på et tidspunkt ruller hjulene jo igen, siger han.
Jan Trøjborg forventer, at den første lokalplan i et af de to områder kan vedtages om et års tid, og den første investor på havnen er vigtig, fordi det i et eller andet omfang vil sætte standarden for fremtidens byggerier, understreger stadsarkitekt Poul Houe.
- Men at det er første skridt i en meget lang proces får os ikke til at ryste på hånden. Vi er blot nødt til at holde fast i principperne fra masterplanen og balancere det i forhold til, hvad der kan gennemføres, konstaterer han.
Bæredygtig havn
I masterplanen lægges der vægt på, at havnen og ikke mindst vandet skal være tilgængelig for alle, og at der skal være varierede tilbud, som henvender sig til et bredt udsnit af befolkningen.
Og så har ordet bæredygtighed fået sit helt eget afsnit. Det refererer til havnens sociale profil, nemlig at havnen skal indeholde boliger til forskellige befolkningsgrupper, så man undgår ghetto-dannelse. Udførelsen af planen skal også være økonomisk bæredygtig, hvilket betyder, at udviklingen af havnen skal "tilpasse sig markedet og de økonomiske vilkår", som der står i planen.
Endelig skal havnen være miljømæssigt bæredygtig, bl.a. når det gælder bygninger og infrastruktur i området. Planen indeholder dog ikke en egentlig strategi for løsningen af de potentielle trafik-problemer i området.
Ikke juridisk bindende
Masterplanen er ikke en juridisk bindende plan, og det skal den heller ikke være, mener stadsarkitekt Poul Houe.
- Planen er et udtryk for, hvordan vi i dag tænker os udviklingen på havnen. Men alt er ikke med, og samtidig er processen med omdannelsen af havnen jo så lang, at den er fyldt med ting, vi ikke ved noget om i dag. Derfor lægger vi op til, at planen skal justeres og godkendes af byrådet hvert andet eller måske hvert fjerde år, siger han.