LUND - Sig det, som det er. Det er det bedste....
Sådan sagde Sandie Zascha Holm, datter af den dræbte Chanette Sørensen, til den 23-årige mand, der er sigtet for at have dræbt hendes mor. Ordene faldt ved et grundlovsforhør i Horsens i aftes.
Sandie Zascha Holm, som er midt i 20'erne, var sammen med ca. 15 andre tilhørere mødt op i retten, da den 23-årige blev fremstillet for en dommer og senere varetægtsfængslet i fire uger.
Sandie Zacha Holm fortæller i dag i Ekstra Bladet, at hun mistænker, at gæld var årsag til drabet.
Folkebladet erfarer imidlertid, at den drabssigtede tidligere var kæreste med Sandie Zacha Holm.
Det turbulente forhold gør, at det dræbende skud kunne være tiltænkt andre. Både Sandie Zacha Holm og hendes mand opholdt sig nemlig i huset, da Chanette Sørensen blev dræbt.