SKANDERBORG - Det var ikke gået manges næser forbi, at Skanderborg-festivalen i går åbnede for billetsalget til årets festival
Især de komfortable boformer var attraktive varer på hylderne.
Kl. 10 blev de digitale porte åbnet på billetlugen.dk, og mindre end et minut senere blev der meldt udsolgt af de 250 populære Tenthouses.
- Det er gået rigtig godt. Ikke bare for Tenthouse, men også Hotelt. Dem sælger vi i områder i år, og der gik ikke lang tid, før der blev meldt udsolgt ved Skanderborghus og stadion, fortæller Per Langpap, der er økonomi- og regnskabsansvarlig.
Helt opgivende bør man dog endnu ikke være. Salgssystemet kan fejle, når så mange handler det samme produkt på samme tid.
Derfor kan det ske, at købet af den ene eller den anden årsag afbrydes. Så registreres produktet som solgt, men reelt er varerne tilbage på hylden, og dermed er der mulighed for senere at score f.eks. et tenthouse eller hotelt.