Profit på Slottet

Jeg kan ikke lade være med at skrue Trøjborgs rævesmil på mit eget ansigt, når jeg læser et kæmpe interview med vor borgmester om planerne med "Slottet" (Horsens Statsfængsel eller "Tugthuset") fra 1853, som fangerne dengang gennem seks års byggeperiode hjalp med til at få op at stå på en pragtfuld grund og beliggenhed med udsigt og kæmpe loftsvinduer.

Men cellerne var altså minimale, ja næsten ikke større end kosteskabe. Sølle 6,3 kvadratmeter, værsgo.

Alle kaldte i over 100 år Horsens for "Fængselsbyen" eller image-udtryk, der var værre, og mange siger stadig det om Horsens uanset de mange budgettunge koncerter med verdensnavne udi musikkens forunderlige verden.

Og så taler Trøjborg om at "tale tingene op" og ikke være så negative over for erhvervslivets højtflyvende planer for det statsejede sted.

Trøjborg (socialdemokrat i forklædning?) taler udelukkende erhvervslivets sag i sagaen om "Slottets" skæbne. Han burde melde sig ind i Venstre efter sin forsvarstale - loyalt citeret af Folkebladet.

Veloplagte Jens Jørgen Larsen og stædige Bent Jensen har gang på gang leveret dokumentation for, at "there is something rotten in Horsens", og nu må Trøjborg og Folkebladets kritiske journalister krybe til korset og erkende, at det her handler kun om business og profit.

Hvad kan bedst betale sig med det gamle lort (undskyld udtrykket), som ligger på den bakketop derude i den nordlige ende af byen?

Jeg håber, at de fanger, som har opholdt sig på det ydmygende sted, vil være med til at rive det ned.

Det vil nemlig være den smukkeste afslutning på "Slottets" skæbnefulde historie.