Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ung mand måtte klippes fri af babygynge i Lunden

Indsatsleder René Hemberg og brandfolkene i "befrielsesaktion" på legepladsen i Lunden i Horsens. Foto: Freelance-fotografer.dk

Ung mand måtte klippes fri af babygynge i Lunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gyngen måtte lade livet, da brandfolkene skar den i stykker med en vinkelsliber. - Der var ikke andre udveje, lyder det fra indsatslederen.

Horsens: Brandvæsenet i Horsens fik fredag kl. 19.24 en melding om, at en person sad fastklemt i en maskine.

Mandskabet blev øjeblikkeligt sendt afsted for at hjælpe vedkommende fri, men da der kort efter kom en supplerende melding, kunne indsatsleder René Hemberg afmelde sin redningsvogn.

- Det viste sig, at situationen var knap så alvorlig. Det var en ung mand, der sad fast i en babygynge på den offentlige legeplads oppe i Lunden, siger René Hemberg.

Sammen med fire kolleger brugte han en halv times tid på at få den uheldige mand, hvis alder er ukendt, fri fra gyngen. Det endte med, at man måtte skære den i stykker med en vinkelsliber.

- Vi forsøgte i første omgang at få ham op at stå på noget, så vi kunne trække gyngen ned, men den sad simpelthen for godt fast, og det gjorde meget ondt i hans lår, så der var ingen anden udvej end at bruge vinkelsliberen, siger indsatslederen til Horsens Folkeblad.

Den unge mand slap fri og kunne tage derfra sammen med de kammerater, han var sammen med.

- Hvad sagde I til ham, da han sad der?

- Jamen, vi sagde ikke så meget. Vi tog det med et smil, og det gjorde han også, selv om det gjorde ondt, siger René Hemberg.

Uheldig mand sad fast i sit skrivebord - brandvæsnet kom til undsætning
Vi forsøgte i første omgang at få ham op at stå på noget, så vi kunne trække gyngen ned, men den sad simpelthen for godt fast, og det gjorde meget ondt i hans lår, så der var ingen anden udvej end at bruge vinkelsliberen.
René Hemberg, indsatsleder

Husker du manden under skrivebordet?

Det er i øvrigt ikke længe siden, at de lokale brandfolk var ude på en anden opgave, der må høre hjemme i samme kategori.

14. november endte en ung mand med at få brug for hjælp, da han på ukendt vis blev fastklemt under sit skrivebord. Det faldt pludselig sammen og klemte hans ben, da han sad ved det, og brandfolkene måtte brase igennem hans hoveddør for at komme ham til undsætning.

Det skete i hans hjem på Bøgevangsgade.