Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politiet jagtede 14-årig i stjålet pizzabil i en time

I næsten en time jagtede flere patruljevogne natten til mandag en pizzabil med en kun 14-årig dreng bag rattet. Arkivfoto.

Politiet jagtede 14-årig i stjålet pizzabil i en time

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Midt- og Vestjyllands Politi torpederede en stjålet pizzabil med 14-årig biltyv fra Viborg bag rattet.

Under en meget lang og dramatisk biljagt natten til mandag forsøgte politiet at jagte en stjålet pizzabil i næsten en time. Føreren bag rettet var en kun 14-årig dreng.

Klokken 03.30 modtog politiet en anmeldelse om den stjålne bil.

Ifølge Allan Riis, der er politikommissær og vagtchef i Midt- og Vestjyllands politi, var den 14-årige dreng stukket af fra en institution i Viborg sammen med sin 17-årige kammerat, der også var med i bilen.

De to drenge kørte hasarderet rundt inde i Viborg by med alt for høj fart, forklarer politikommissæren.

- Hastigheden var langt over 100 kilometer i timen i et område, hvor man må køre omkring 70, siger han.

De to drenge påkørte parkerede biler og blev desuden set køre over for rødt lys flere gange med en hastighed på 80 kilometer i timen.

Efter noget tid forlod de to drenge midtbyen og fortsatte køreturen omkring Bjerringbro og Ans.

Under biljagten, som varede i 55 minutter, måtte Midt- og Vestjyllands Politi tilkalde hjælp fra Østjyllands Politi. Allan Riis vurderer, at seks til syv patruljer satte efter den 14-årige, der sad ved rattet.

- Vi forsøgte at afspærre vejen. Derfor havde vi patruljevogne stående på tværs af vejen. Men det respekterede han heller ikke og susede ud i rabatten og udenom, siger politikommissær Allan Riis.

Han forklarer, at pizzabilen under biljagten pludselig standsede.

- Politifolkene går ud af deres biler og hen mod bilen med den 14-årige, som så sætter bilen i bakgear. Og politiet må springe ind i politibilerne for ikke at blive påkørt, hvorefter den 14-årige kører videre.

Det lykkedes dog senere politiet at lægge sømmåtter ud, som punkterede de to bagdæk på den stjålne bil. Men heller ikke det var nok til at stoppe den 14-årige Viborg-dreng, som fortsatte med 80 kilometer i timen.

- På det tidspunkt havde vi forsøgt at få ham ind til siden mange gange. Vi vurderer, at han vil fortsætte sin kørsel, så vi beslutter at påkøre bilen for at få den standset, siger Allan Riis.

Det lykkedes, uden at nogen kom til skade.

Både den 14-årige fører af bilen og hans kammerat på 17 år er blevet løsladt efter afhøring. Sagen er nu overdraget til de sociale myndigheder.